Skriblerier

Hold nu op!

2012-03-05T06:19:00.002-08:00

Jeg har nemt ved at blive irriteret. Det er sjældent noget jeg gør nogen opmærksom på, og det bliver som regel ved tanken - eller kommer på bloggen. Men det er nogle mærkelig ting jeg bliver irriteret over. Og sikkert noget andre ikke engang skænker en tanke.

For eksempel giver det mig lodrette myrekryb når nogen skriver/siger føs'da, i stedet for 'fødselsdag'. Altså jeg har ikke noget imod forkortelser som sådan, men jeg synes føs'da klinger på en øretæveindbydende lillepige suppose to be cute agtig måde.

En anden ting der irriterer mig grænseløst, er fornuftighed. Ja, du læste rigtigt. Ikke hvilken som helst fornufttighed, men den der åbenlyse, bedrevidende og snusfornuftige tilgang til livet.
"Du vælger selv om det bliver en god eller dårlig dag. Karma and Love"
"Hvis du er utilfreds, så gør noget ved det. Man kan hvad man vil"

Hold nu kæft. Som om du ikke selv ind i mellem bryder grædende sammen, æder et halvt kg marabou og derefter skamskrubber din krop ude i bruseren. Af samme årsag bliver jeg også jævnt træt når smil til verden og verden smiler til dig-kommentarer får forvildet sig ind i mit kommentarfelt.

Til sidst vil jeg gerne uddele ørefigner til folk der skriver whoop whoop i deres statusopdatering, hver gang noget er fedt. Eller dem der gerne vil have noget bekræftiget.

Hvad med jer? Har i også nogle ting der irriterer jer mere end det burde? (Please. Don't leave me hanging here)

Lækkert mood

2012-03-01T08:12:00.001-08:00

Har nu bevæget mig ind i en ny fase - hvor jeg står op, træt som et helt plejehjem - tager det samme tøj på som igår (efter det er blevet spytvasket, of course) og møder ind på arbejde i livstræt mood.
Fuck hvor ser folk tarvelige ud. Ser jeg ligesådan ud? .... åh gud, det gør jeg.
Min cykel er flad. Gider ikke pumpe den. Den er GARANTERET flad igen efter 5 min.
Skal jeg bestille pizza i aften? Er jo fed anyways, så hvorfor modarbejde det uundgåelige?

Before you say anything - Jeg er faktisk interesseret i min uddannelse. Og vil gerne være noget i den retning, når jeg bliver stor. Derfor er det naturligvis underligt at jeg hader den kliniske undervisning som pesten, når det nu er noget der burde give mig blod på tanden. Men det gør det ikke.
Måske er det den dunkle og lidt gammeldags atmosfære. Eller personalet. Eller opgaverne. Måske en kombination af det hele. Det eneste jeg ved er, at når jeg tænker på at der er 7 uger tilbage, får jeg lyst til at stikke en gaffel i øjet på mig selv.

Nå, men ellers er alt idyl. Håber i har det godt derude!

Up's and down's

2012-02-22T01:47:00.000-08:00

Drikker kaffe med chokolade i. Ja, nu junker vi tingene samtidig.

Er til forelæsning og er ikke i besiddelse af skyggen af energi. Praktiksted er stadig hell on wheels, bortset fra at der nu er en klagesag i gang. Håbede lidt at skolevejleder bare kunne trylle mig et andet sted hen, men der er selvfølgelig en masse mere i det. Fx at konfrontere klinisk vedleder, med DM i høj puls og armsved. Og tage stilling til at 'kunne mødes halvvejs', hvis nu skolen tager en snak med stedet. "Så kan hun jo få at vide hvad hun gør forkert"
Super. Så kan jeg i stedet få en vejleder der er påtaget venlig. Gider ikke være voksen, når alt skal snakkes ihjel og glattes ud. Kan vi ikke løse det med pudekrig?

Leger dagligt med tanken om at skrotte det hele og søge job på en tankstation. Eller som livstræt Cultpige. Eller hæve bundslatterne af min arv og rejse til de varme lande. Har ganske vidst flyskræk, men har til gengæld nogle beroligende piller der kan visselulle en brunstig elefant i søvn.

Det begynder heldigvis at blive lysere udenfor. Altså, hvis jeg skal fiske de helt små ting frem. Overholder faktisk også slankekur. For det meste. Og den helt store feelgood factor: Danner stadig par med Dk's dejligste mand. Som tager mig med på funky restaurant i Mejlgade og sender mig blomster når jeg får et 10 tal til eksamen.

Sådan opvejer det ene jo det andet.

Fodformet demotivation

2012-02-16T20:20:00.000-08:00

Klædt på med alt for tidlig morgenkaffe og en sovende (fantastisk) mand i soveværelset. Hvor jeg desværre ikke selv ligger. Fordi jeg skal op og i praktik. 10. dag ud af 45. Ja, jeg tæller. Hvorfor jeg tæller?

Fordi jeg hader det.

Det er ikke kun hospitalets orange vægge, den dystre stemning og den dårlige kaffe. De smerteklagende patienter, blodprøver og brækposer. Eller det ældre personale der kigger på én som om man er kommet direkte fra folkeskolen med tyggegummi munden og livstræt attitude.

Det er min kliniske underviser der løber af førstepræmien for den største demotivationsfaktor. Hun er typen der dygtig til sit fag, men hvis kommunikationsevne kun strækker sig til det faglige. Skulle man blive fræk og forsøge at smalltalke, får hun et stramt drag om munden og tier akavetheden ihjel. Og det er altså en lang akavethed, når man følges ned ad kilometerlange stuegange, 20 x dagligt. Har set indremissionske enker med mere hopla end hende.
Men det er ikke kun det. Hun kritiserer indirekte min personlighed. På en snedig måde, så jeg ikke kan sætte en finger på en konkret situation og dermed tage det op til mundtlig evaluering. Guderne skal vide at jeg har forsøgt. Og endt med at græde hen over afsprittet samtalebord, mens hun gav mig lommepapir og gjorde mig opmærksom på at "jeg tydeligvis havde noget i bagagen, men hun altså ikke var min terapeut, og i øvrigt kun var interesseret i at få mig igennem de her 10 uger"
-Hvorefter hun straks kastede sig over noget fagligt stof.

Nå. Jamen så pakker jeg da lige mine menneskelige følelser sammen og tillægger stoneface. Tudede på cykelturen hjem. Mens jeg kæderøg og bandede frk Fodformede Sko langt væk.

Jeg ved bare at det her forløb kræver nogle kræfter, jeg muligvis ikke er i besiddelse af. Og som jeg jeg ikke aner hvor jeg samle op henne. Pis.

Hvornår åbner studierådgivningen?

Er du gravid?

2012-02-12T04:46:00.000-08:00

Mens verden sørger over Whitney, sidder jeg og kradser tal ind på slankedoktor.dk. Fordi jeg et sted mellem januar og februar opdagede at jeg lå på den triste side af BMI skalaen. Ok, jeg vidste det godt i forvejen. Det var bare så pissehyggeligt at pakke sig ind i kage og dyne. Så jeg udskød at gøre noget ved det. Og bildte mig selv ind at jeg godt kunne kompensere med makeup og en slim blazer.

Men så vågnede jeg en morgen ved at min niece på 7, lå og borede en buttet finger ind i min mave og spurgte om jeg var gravid. Og så fik jeg ligesom nok. Big time. Så nu tæller og taster jeg. Hver dag. Og har indtil videre kunne sætte flueben ved første delmål: 3 kg. Må i Netto og stille det op i smør en af dagene.

Der er bare det ved det, at jeg synes livet er så forfærdeligt kedeligt uden sukker. For mig er det SLET ikke det samme at spise et æble foran fjernsynet. Heller ikke selvom det er anrettet fint.

Må straks indføre en anden dårlig vane. Helst en der ikke på længere sigt giver mig lår i skoene. Og diabetes II.

Årh manner, jeg hader at tage mig sammen!

Hvad ledsmerter kan føre til

2012-02-07T22:38:00.000-08:00

"Jeg tror jeg er havnet i det forkerte erhverv"

Udviklingsamtalen mellem leverpostejsvejleder og plasterfarvet kollega havde varet i en halv time og indtil nu havde jeg snublet rundt i forvirrende svar og en masse strøg gennem håret. Mit sikre kendetegn når jeg føler mig presset. Selvom der ikke var nogen der pressede mig. Udover mig selv. Så sætningen smuttede ud, uden jeg kunne nå at fange den.

Men for helvede. Jeg er ikke glad. Jeg er ikke kreativ. Jeg blomstrer overhovedet ikke. Jeg går rundt med en masse hudfarvede typer i praktiske sko føler mig malplaceret. Og dum. Oveni det, er jeg den eneste der bander, ryger og går med neglelak. So not my peeps.
Men det tilføjede jeg ikke. Jeg tænker det kun. Hver dag. Måske derfor reagerer min krop med ledsmerter, semiinfluenza og klaustrofobi. Måske derfor går jeg i seng hver eftermiddag, når jeg er kommet hjem. Og ligger der som en anden udsplattet frø der er for doven til at tage en omgang vasketøj. Eller redde håret.

Man skal afslutte det man er begyndt på. Bide i det sure æble, så at sige. Hele livet kan jo ikke bare være sjov og fis.

I dag melder jeg mig syg. Går til lægen og lægger mine sønderrevne muskler i hans ekspertise. Og så soulsearcher, googler jeg og drikker kaffe resten af dagen. På smertestillende. Mens jeg tænker i stride strømme. Om jeg er i gang med at overveje mit livs største fejltagelse, eller om jeg i virkeligheden er ved at gøre mig selv verdens største tjeneste.

Logget on target. I'm going in.

Ordner alt i morgen.

2012-02-02T08:04:00.000-08:00

Nu vil jeg gerne have noget på det rene: Er jeg den eneste der muterer til en sengeliggende kødmasse, så snart der er en lille smule ferie på kontoen? Føler mig så low. Og forestiller mig at ordenlige kvinder bruger deres fridage på at betale rudekuverter, sortere gammelt tøj (og aflevere det til Frelsens Hær) og løbe ture i skoven, med dinglende hestehale.

Jeg giver vejret skylden.

Weekend med twist's

2012-01-31T02:31:00.000-08:00

Har haft en dejlig weekend med hotelophold på Comwell. Lækkert hotelværelse (undtagen tvillingesengene, der gjorde at vi skiftevis gled ned i smørhullet i løbet af natten)

Var også en tur på Koldinghus. Kulturinteresseret mand ville gerne se det og jeg indvilligede på trods af meterhøj sne, uvasket hår og kæmpe trang til at komme hjem i egen seng.

Nåmen det var superflot. Og jeg fik genset nogle af mine barndomsfortællinger som Gummitarzan, Lille Virgil og Orla Frøsnapper.

Og hulen..

Bilen var sneet fast da vi endelig var færdige med at lege forpustede turrister op og ned af vinkeltrapper. Måtte ringe efter Falck, så inkluderet ventetid og sne, tog det 3 timer at komme hjem. Lignede opløst trylledej i hovedet da vi endelig kom hjem, men fik lige akkurat samlet mig sammen til at smække en lasagne sammen.

Har lige vinket farvel til fantastisk mand, som traskede ud til sin bil i disney-agtigt snevejr. Måtte vemodigt lukke døren efter ham og synke sammen i sofaen. Har dårlig samvittighed på størrelse med en fynsk gylletank. For at sige fra og sige nej til at flytte sammen. Lige nu. Efter daglige rutchebaneture i følelserne og den (irriterende!) sjette sans, er jeg kommet frem til at jeg ikke er psykisk omstillingsparat, før jeg har afsluttet min uddannelse, der hvor jeg er startet den. At jeg ikke magter at rykke alt op, nu hvor jeg endelig har fået skabt mig en base. At jeg fandme for første gang vil afslutte noget jeg er startet på. Og på længere sigt flytte sammen med ham, med en afsluttet uddannelse i lommen.

Så vi kører longdistance 1½ år endnu. (Medmindre forholdet crasher, of course) -og jeg kan se frem til lange togture til og fra Odense.

Jeg håber bare at han elsker mig nok til at acceptere min beslutning og vente på mig, mens jeg snørkler mig færdig i provinsen. Herfra min verden går..

Rock bottom og det længe ventede opkald

2012-01-26T03:58:00.000-08:00

Har afleveret opgave og kan nu se frem til en uges velfortjent ferie.

Igår nåede jeg rock bottom og måtte fustreret konstatere at jeg havde brug for luftforandring for at kunne skrive resten af min eksamen færdig. Kunne ikke holde ét sekund længere ud i deprimerende lejlighed med 15 brugte kaffekopper og dyne der stank langt væk af prut og håbløshed.

Tog ud til min mor. Hvor jeg ikke sætter mine ben særlig tit, fordi (undskyld mor) hendes kæreste er en idiot. Men igår var jeg klar til at skrive resten af opgaven, om så hun boede i en rockerborg med hullede møbler og gangbang. Bare jeg kom UD!

På vej ud af døren begyndte min telefon at kime en velkendt melodi (ja, han har sin egen ringetone. Det minimerer skuffelse når andre ringer i situationer som denne)
Uden at hænge ham ud - han havde en rigtig god forklaring. Jeg vil ikke skrive den, da jeg ikke vil udlevere ham, og fordi han allerede er blevet kaldt en røv i forrige kommentarfelt. Men jeg har godtaget forklaringen (efter et møgfald) og vil ikke bruge mere energi på det nu. Vi skal på hotelophold i weekenden og alt er godt. Tror jeg.

Og tak for supporten, forresten.

Vil gerne bestille noget mindfullness

2012-01-24T09:45:00.000-08:00

Der er lammere til den sender mig en sms. For det første har jeg ikke mentalt overskud til at formulere et høfligt svar, og for det andet er jeg træt af at løbe hen til telefonen med latterlig hjertebanken, blot for at styrtdykke humørmæssigt på rekordtid.

Har ikke hørt fra fantastisk mand i 2 dage. Hans mobil er slukket. Og jeg samler på årsager, med klamme håndflader. Midt i alt den kostbare tid, der burde bruges på at producere en skriftlig opgave. Altså, har skrevet over halvdelen. Men mine tanker er 1000 andre steder.

Jamen, hør lige hvor langt ude det er. I nat sov jeg ikke. Som i overhovedet ikke. Lå og vendte og drejede mig, med adrenalinen skydende rundt i kroppen, mens jeg prøvede på at tælle hvor mange cigaretter jeg egentlig har røget i mit liv og hvor tæt jeg er på åreforkalkning. Happy thoughts.

Der er helt sikkert en årsag til at han har lavet en Houdini. Måske er han blevet røvet og efterladt i skoven, bagbundet og ydmyget. Han er sulten og dødsangst, men det eneste han tænker på er hvor bekymret jeg mon bliver når jeg ikke hører fra ham!

Se lige hvor sjov jeg er. Her på bloggen. I virkelighedener jeg langsomt ved at gå fra hinanden af bekymring. Jeg ved godt at der findes værre ting i verden. Men for mig, er uvisheden min værste fjende. Og jeg vil hellere klippe Johnny Madsen hår med tænderne, end jeg vil gå rundt og tænke på om jeg er købt eller solgt.

Det er det rene mindfuck, i tell you!

Om at være corny. Og ikke læse til eksamen imens.

2012-01-22T23:29:00.000-08:00

Hold kæft hvor bliver man corny af at savne sin nye kæreste i længere tid af gangen. Som om de sovsede telefonsamtaler ikke er nok, stordyrker jeg hans Facebookbilleder og sukker tilfreds sådan ca. hver gang.

Har begge to eksamen fra i dag. Min om en ½ time, hvor casen kommer online. Afslutter en uges skriftlig helvede i weekenden på et hotel i Kolding. Endnu en grund til at tage mig sammen og skrive en opgave der er værd at aflevere. En af de eneste gange hvor the old saying først yde, så nyde - faktisk er aktuel. I hvert fald for mig, som mere er en never postpone joy type.

Ved bare ikke helt hvordan jeg skal få formuleret 24000 anslag, som jeg kan være bekendt at aflevere i en plastiklomme på torsdag kl 9.00 sharp. Har ikke ligefrem været siddet forrest og ivrigt skrevet notater på det her semester. Har opdaget overspringshandling nr 1. Udover at tegne dillere i min kalender og forestille mig nye frisurer på de andre i klassen.

Skal jeg virkelig til at tage mig sammen?

Well. Det skal jeg jo nok.

10.000 kopper kaffe: Here i come.

Ansvar og sund fornuft må vente

2012-01-18T00:09:00.000-08:00

Er fan af morgenkaffe og rundstykker. Og fridag. På min matrikel hvor der må ryges indendørs, sløses med oprydningen og hvor man ikke kan se køleskabslågen for fjollede postkort, gulnede fotografier og kreative magneter.

Ok, har budgetkonto jeg skal have omrokeret. Fitness jeg skal besøge. Hår der (seriøst!) skal redes. Vasketøj der skal sorteres. Men for now, boltrer jeg mig i dynerne med morgen-tv, kaffe og nyhentede biblioteksbøger med andre folks fiaskoer.

Er grim. Min slankekur er også gået big time i vasken. Kan ikke tælle fiaskoerne på én hånd, to hænder eller alle kroppens fingre og tæer. Magter ikke at tænke på det. Magter heller ikke at tænke på hvorfor ham her sender kaffeinvitationer fordi han synes det kunne være hyggeligt at ses(?)
Har sendt udenomsnak retur. Fordi jeg ikke magter at tage en ansvarlig beslutning og bede ham om at skrubbe af. Evt. med noget junkfood han selv har betalt. (nej, det er jeg stadig ikke kommet over)

Nå. Går i brædderne igen. Med bøger og slukket mobil.

Fuck dig, sund fornuft.

Tvivl med modvilje på

2012-01-17T02:15:00.000-08:00

Har været så svineheldig at få et tog der næsten er støvsuget for travle og ildelugtende passagerer. Har et sæde for mig selv. med solopgang og fred og ro.

Er på vej hjem fra Århus. En del fattigere (januarudsalg!) og en del mere forvirret end før weekenden begyndte. Troede faktisk at det meste af min indgroede modvilje var gået af fløjten, efter fantastisk mand var kommet ind i billedet. En ukulelig mavefornemmelse der på rekordtid udvikler sig til modvilje, når jeg føler at karussellen går for stærkt. Alt for stærkt. Mixet med en anden modvilje, da jeg i princippet ikke har lyst til at stige af karussellen. Fordi den er dejlig. Sjov. Vild.

Og det forvirrer the crap out of me. Hvornår ved man om noget er det rigtige? Jeg kan ikke bruge min mavefornemmelse, fordi den blander sig med dårlige erfaringer og en frygt jeg efterhånden er mester i at blæse op fra ingenting.

Vil gerne bo med ham. Men sidste gang jeg rykkede rødder op og flyttede sammen med en mand i en ny by, endte jeg med at stå alene - uden bolig, penge, venner og familie. I en storby hvor jeg kendte nada. Nu har jeg endelig fået noget ro i mit liv. Ja bevares, provinsen er røvsyg. Men jeg er tryg i provinsen. Blev der sagt.

Nu tager jeg hjem og soulseacher. Evt. på et løbebånd.

Dagdrømme

2012-01-10T06:57:00.000-08:00

Drømmer om spontane ture til Århus - til overrasket kæreste der nærmest dåner ved synet af mig efter 8 dages hardcore savn. Sidder i stedet i store underbukser og patter på en Treo i forsøget på at dæmpe henholdsvis menstruationsmerter og muskelssammenbrud fra sindsyg holdtræning.
For 'let øvede'. My ass. My big ass, ud fra panoramaspejlene at bedømme. Er de egentlig ment som en motivationsfaktor, de der kingsize spejle? For efter jeg har set mig selv mose rundt til Dr. Alban, i lidt for stramme bukser og lidt for meget julekinder (altså mig) har jeg lyst til at smide 10 kg, more than ever.

Har faktisk heller ikke rørt så meget som en sukkerknald den seneste uge. Bilder mig selv ind at mine kraveben er på vej tilbage og at jeg snart kan ane et mellemrum mellem mine lår igen. I virkeligheden undgår jeg alle former for fotografiapparater og junker Kia Liv På Julemærkehjem med verdens største solidaritet.

Savner fantastisk mand. Som altid kigger beundrende på stor røv i blondetrusser. Og kysser mig 10.000 gange på panden, mens jeg savlesover på hans brystkasse. Går pt og tæller ned til en fredag som virker 1000 lysår væk - men i virkeligheden kun er 3 skaldede hverdage. Har ellers ikke været sen til at rulle øjne af veninderne, når de har savnet deres kæreste efter sådan cirka 5 min. Det gør jeg for så vidt stadig. Nu gør jeg det bare med dobbeltmoral på samvittigheden.

Kon NU, fredag!

Fridag og flyttetanker

2012-01-04T04:37:00.000-08:00

Blogger fra sengelejet. Er ikke for fin til at bruge min fridag på at være askegrå og hyggetræt. Selvfølgelig ligger der også en en dårlig samvittighed over at have en stor røv OG være inaktiv, men den må jeg leve med. For jeg magter altså ikke at cykle ud i fitnesscentret i stiv kuling, blot for at vente ved maskinerne, fordi alle andre åbenbart også er ramt af marcipandeller og dårlig samvittighed.

Har træningsaftale i morgen tidlig. Indtil da er jeg fedtet ind i dyne og Chai Latte. Har sgu da også vasket i dag. Og støvsuget. Har nærmest RET til at være udkørt som en skifteholdsarbejder.

Har i øvrigt en idé i støbeskeen. Noget med at pakke min verden ned og flytte den 130 km væk. Men. Altså. Kun i støbeskeen (og destinationen er ikke Århus)
The thing is, jeg er træt af at bo i provinsen. I hvert fald denne her provins. Jeg har kun én veninde og ét familiemedlem. Resten er noget der nemt kan undværes. Før jeg mødte fantastisk mand, overvejede jeg at lave en Blogsbjerg og flytte tilbage til Esbjerg. Mine rødder. Men så dukkede han op og rystede mit verdensbillede. Big time. Og nu overvejer jeg at gøre det, jeg altid har fnyst over - når par der knap nok kender hinanden, flytter sammen.

For jeg vil gerne bo med ham. Og jeg er villig til at finde et hjem i en by i nærheden af hans nye arbejde. Et sted med ham. Hvor ingen af os kender nogen. There. I said it.

Jeg ville være nødt til at pendle. Til Esbjerg. Eller en anden nærliggende by, hvor min uddannelse er. Ville også være nødt til at fralægge mig nogle seriøst indgroede singlevaner. Men jeg ville kunne starte på en frisk, være tættere på min familie og bo med den mand der gør mig glad og tryg, som ingen andre før har formået.

Er det helt skørt?

Space

2012-01-01T23:12:00.000-08:00

Ok, så projekt slank anno 2012 er måske ikke startet så skidegodt. Med søndagsburger, curly fries og lang middagslur x 2. Heller ikke årets 2. dag var noget stjerneeksemplar med chokoladecrossant og Mcdonaldskaffe til 3 timers togtur.
Kurens loopwhole: Træder først i kraft når jeg er hjemme på egen matrikel. Alt andet er for besværligt.

Bliver sejt at komme hjem til kold lejlighed med tørre havregryn i skabet som eneste føde, efter 6 dage i varm favn der tilhører åndsvagt lækker mandsperson. Bliver samtidig dejligt med lidt space - både til at kunne ryge uden at fryse fingrene halvvejs af, men også til at kunne glemme alt om at se dazzling ud, all the time. Og jo, jeg kan sagtens slappe af og være mig selv i hans selskab. Men man vil jo gerne se godt ud og sårn'.
Trænger faktisk også til at få tømt tarmene og tage en solid halv time om det, uden at nogen på den anden side begynder at undre sig og danne billeder på nethinden af gasblå kæreste der tømmer ryggen i en anstrengt manøvre.

Så er der også en anden fordøjelse der skal i gang. Har ikke rigtig haft mentalt tid eller overskud til at få plads til mig selv. I nyforelskelses-fasen har mit hjemmevante Jeg på mystisk vis fået en kingsize makeover og det meste af mit syn har været tunet hen på ham. Jeg ved at det også har fungeret omvendt, netop derfor har intensiteten været fordobbelt. Dejligt. Uvant. Og syret.

Men nu følger der 14 dage uden andet end telefonopkald, lumre sms'er og en masse savn. Ulempen (og fordelen?) ved longdistance - man er all in, indtil man står overfor en kold tyrker - indtil næste gang man er all in.
Min egen kolde tyrker trådte i kraft for en time siden. Fordøjer den i toget, med min lunkne kaffe og min blog. Er langt væk hjemmefra, så der er tid nok.

Det bliver sgu godt at komme hjem igen.

Status

2011-12-31T05:09:00.000-08:00

Blogger for en gangs skyld uden røg. Sådan er det når man tjekker ind på ikkerygehjem.dk mellem jul og nytår. Hvor kyssene er gratis og man skal stille en ekstra kop frem hver gang man brygger kaffe.

Har været indlogeret hos Fantastisk Mand i 5 dage. Fem dage. Længe nok til at tarmsystem muligvis er gået permanent i stå og jeg har glemt hvordan man sover alene med en dyne. Længe nok til at jeg ikke aner hvordan jeg skal få opsummeret de sidste ni dage i ét indlæg.

Derfor laver jeg en statusopgørelse over 2011, det djævelske år, og siger tak for dette år. Til jer. Til mig selv fordi jeg har formået ikke at hænge mig selv i mine nicotingule gardiner i et anfald af sortsyn.

Uddannelse:
Tænk at det er muligt - 2 år på samme studie uden at kløjes sidelæns af skoletræthed og modløshed. Er stadig imponeret og vil formentlig være det til den dag jeg står med en færdigskrevet bachelor i hånden. Overlevede 9 uger i psykiatrien og kan gå 10 uger i møde i 2012. Oh happy day.

Kærlighedsliv:
Det herrens dating-år. Den ene knallert efter den anden og en masse skuffelse over at den og den knallert ikke ringede. Gav til sidst op og accepterede mere eller mindre min skæbne som pissesur og promiskuøs kaffetante. Indtil tidsfordrivkaffe-date sparkede alt bagover. Og inviterede mig ind i en verden jeg indtil nu kun havde forestillet mig. Af den lyserøde slags. Ved ikke hvordan det ser ud med 2012. Men jeg håber fandme det er vedvarende.

Kunne godt tilfløje flere punkter, men hverken familie eller venskabsmæssigt er der sket noget mindblowing. Plus at jeg har et stort nytårsbord jeg skal dække. Som gerne skulle imponere Fantastisk Mand. Ja, er stadig i dén fase. Er miss freakin' overskud.

Godt nytår til jer alle. Vi ses i 2012.

Noget om x'er. Og lillejuleaften

2011-12-22T08:16:00.000-08:00

I mandags mødte fredagsdate. Han var glad og rakte armene ud til en komher-krammer. Efterfølgende skrev han en sms hvor der stod at jeg stadig så smuk ud.

Igår skrev fysioterapeuten en længere smøre om hvor meget han savner mig og at min nye kæreste er en heldig mand.

Her kunne jeg godt fristet til at undre mig over hvorfor nogle mænd har den børnetankegang at deres gamle legetøj først bliver interessant når et andet barn sidder med det? Faktisk forvirrende.

Men i anledning af julen har jeg taget den positive hat på og skrevet tak. Ikke andet. Bare tak. For når alt kommer til alt så er det et eller andet sted dejligt at man har efterladt et godt indtryk, og de ikke stadig vrider sig ved tanken om mig. Og hvis det ikke var kørt skævt med dem, havde jeg aldrig mødt fantastisk mand.
So therefore: Fucking Tak.

Nå, men han kommer forresten også i aften. Har revset min økonomi og købt hotelophold til ham i julegave. Til 2. (Altså, kalkulerer stærkt med at det er mig han inviterer) Han er nemlig sådan en mand der 'kun ønsker sig en oplevelse sammen med mig'.
Mmm. Er stadig fan af ham. Tvinger angsten for at miste ham til side og fokuserer på at være. Lige dér, hvor det føles godt. Det gør det heldigvis næsten hele tiden.

Glædelig jul derude. Også til ugens googlere.

Noget om børn. Og mødre med en facebookprofil

2011-12-21T00:50:00.000-08:00

Er fristet til at skrive frit fra leveren for en kort bemærkning og spørge gammel gåibyen-veninde om hun for fanden ikke kan skrive om noget andet end hendes børn på Facebook?
Det er fuckin' aaaaall the time. Gennem de 3½ år jeg har været derinde. Flere gange. Hver dag.
Alt lige fra citater, til hvor meget den mindste vejer nu. Selv hvis de har dårlig mave, puncher hun et par linier om det. Hun oploader op til flere mobilfilmede klip dagligt, med de små der spiser, slår en skid, hvadsomhelst.

Jeg er med på at man elsker sine børn uendelig højt og selvfølgelig gerne vil fortælle det til verden. Og at jeg jo bare kan skjule hende, hvis jeg har så pissestort problem med børneopdateringer.
Men jeg forstår ikke hvorfor så stor en procentdel af Facebookmødre tilsyneladende mangler enhver form for indre kritik, der filtrerer relevante informationer fra ligegyldigt sludder(?)
Så ligegyldigt at jeg efterhånde bare 'skjuler', uden at læse opdateringen + andre mødres kommentarer.

Jeg kendte mange af de kvinder igang. Hell, jeg har festet og skrigeskålet med dem på morgenværtshus efter en 17 timers bytur. Ved i hvad det betyder?
At det ligeså godt kunne være mig selv. Der endte med med at avle så mange børn, at mit eneste talerør og mulighed for at dele dem med omverden på, var Facebook.

Må tage en snak med fantastisk mand om det. Altså, at vi højest skal have et marsvin. Jeg magter ikke at mutere til det daglige irritationsmoment på Facebook, i det øjeblik jeg skyder en unge ud. For ét eller andet sker der i hvert fald.

Jeg kunne selvfølgelig også bare slette min profil og få et liv on my own, men det er en helt anden snak.

Noget om Århus

2011-12-19T00:01:00.000-08:00

Så overlevede jeg også 3 dage i Århus julekaos. Har gået ture, spist brunch på Ziggy, fodret dådyr, fået kagebuffet på Flakket. Og ligget i benlås resten af tiden.

Glemmer alt andet, når han er i nærheden. Fx at julen altid irriterer mig. At jeg hader at køre i tog. At jeg føler mig panisk klaustrofobisk når jeg kanter mig igennem gadesælgere, last-minut-julegaveshoppere og indianere med panfløjter og beskidte jakker. Utroligt hvordan fantastisk mand pepper middelsvær tilværelse op.

Nå. Men er også splittet. Min uddannelse kører egentlig fint som sådan - bortset fra at den ikke længere interesserer mig rent fagligt. Hvilket ærlig talt får motivationen til at hænge i et kussehår. Jeg er træt af at bo i provinsen og have én veninde og ellers bare en masse .. ingenting.
Alternativet er at droppe hele lortet og prøve igen. På noget andet. Et andet sted. Idéen bliver dog allerede kvalt ved fødslen, da jeg ikke gider at skrotte den tredje uddannelse fordi 'jeg keder mig'. Igen. Hvor skulle jeg i øvrigt også flytte hen? Århus? Igen? Og hvad jeg skulle jeg lave? Faglige kompetencer grænser sig til rengøringskone eller noget andet farveløst. Kan mit hullede selvværd kapere at fantastisk mand kommer hjem fra sit lederjob og oser af autoritet og succes - mens jeg har skuret lokummer hele dagen?

Okay. Så jeg bliver hængende. 1½ år endnu. Det kan jeg sgu godt. Det er jo også skidesjovt at pendle frem og tilbage og opleve Århus banegård on a regular basis. I dag fik jeg fx en nikotingul finger i øjet da jeg passerede en gestikulerende vagabond midt i en samtale med nogle andre. Senere ventede jeg en time i Herning, ved siden af bakteriespreder der konstant hostede i min retning. Skidesjovt.

Konfekttåger

2011-12-15T10:01:00.000-08:00

I dag har jeg:

-Trænet i 45 minutter. Stadig en hurdle.
-Lavet 3 kg konfekt til familie og venner
-Spist 1 kg af det, under processen
-Gået 2 km i regnvejr
-Googlet "tørre brystvorter"
-Været i Tiger TO gange. Ja det skulle fremhæves. Hell on wheels i december, sir' jeg bare.

Går og småpakker. Skal op til fantastisk mand i weekenden. Hvis ellers DSB gider at transportere mig derop. Er stadig forelsket på trods af angst og indbyggede særheder. Ved ikke om han har sagt ja til jobbet endnu, men jeg har lavet en æske konfekt til ham som en tillykke-med-måskejobbet-gave. Har sorteret de grimmeste stykker fra (hold kæft hvor er jeg egentlig en sød kæreste!)

Er træt og forspist. Burde have vidst at jeg ikke kunne stå og fedte med konfekt uden at junke halvdelen af det. Ligger nu og dødsraller på sofaen og priser mig lykkelig for at jeg endnu bor alene. Ved simpelt hen ikke hvordan jeg skal få censureret 40% af min personlighed, hvis jeg nogensinde flytter sammen med nogen. Ham, faktisk. Spurgte mig i hvert fald forleden om jeg en dag havde lyst.

Hæh. Tror sgu han er ligeså ramt som mig.

...Fyn?

2011-12-13T23:25:00.000-08:00

Risikoen er der jo. For et hjerte der bliver blæst i så mange stykker at det skal samles op med fejebakke og sættes sammen med håndværkertape.

I aftes var en af de gange hvor jeg for alvor mærkede til det. Fantastisk mand er karrieremand. Typen der indkasserer det ene 12 tal efter det andet. Mens vi havde travlt med at se hinanden i øjnene og love det ene og det andet, ringede der noget overordnet og tilbød ham en chefstilling. Lang væk. Som i: Fyn.

Hvor ville jeg ønske jeg kunne være oprigtigt glad på hans vejne. Især da han glædestrålende fortalte det. Og jeg synes da også det er fedt. Men Fyn? Det er besværligt nok i forvejen at komme til Århus, med det humør DSB (som regel) er i.
Desværre har jeg erfaret at personlig udvikling er lig med en masse udskiftning. Jeg er pissebange for at jeg bliver skiftet ud. Fordi han pludselig får et nyt liv foræret og jeg ikke passer ind i det.

Ja ja, worryblues i know it. Jeg har jo også mit eget liv og skal ikke hænge min fremtid op på hans. Men for helvede.. jeg er NY i det her! Hvis nogen ellers gad at tænke på det. Har nærmest ikke haft en kæreste siden muren den faldt.

Kan bare mærke at jeg har mere på spil, end jeg er tryg ved. Men på den anden side..
så ved jeg vel at det er ægte?

Sweet december

2011-12-12T05:47:00.000-08:00

Forstår ikke det der Spotify på Facebook. Ikke på vilkår om jeg vil indvige andre mennesker i min pinlige musiksmag.Og da slet ikke de dage hvor jeg går i 90'er mode og hører Haddaway mens jeg tager opvasken.

Nå. Men kom da aldrig en skid ned og træne forleden. Det gjorde jeg til gengæld i dag. På halvflad cykel og i minusgrader på vej derud. Da jeg var færdig og skulle låse hesten op, havde mine nøgler tilsyneladende taget flugten. Ny oplevelse at stå og rode i glemmekasse med røvsvedte spinningsbukser og sure løbesko kl 8 om morgenen.

Har skrevet fremlæggelse, drukket 4 kopper kaffe og lagt fremlæggelse ind på studienet. Fejrer nu fridag med Mænd Der Hader Kvinder (altså filmen, ik?), tørret frugt en halv palle cigaretter.

..og fortsætter mit had/kærlighedsforhold til december.

Juledeprimeret

2011-12-06T04:06:00.001-08:00

Har noget vintertræthed liggende henover livet. Det liv hvor jeg burde træne regelmæssigt, spise sundt og varieret og have en nogenlunde aktiv hverdag. En hverdag hvor jeg laver mine lektier ordentligt og ikke bare copypaster og omformulerer det halvhjertet - hvis overhovedet.

Men vejret gør det fandme heller ikke nemmere! Selvom jeg klemmer 4 bluser ind under H&M jakken og vikler hovedet ind i 3 meter halstørklæde, ligner jeg stadig en smadret kaj-kage når jeg kommer frem. Orker højest at skylle en kop af og se noget fjernsyn. Udtænke aftensmadsmuligheder som aldrig bliver til noget. Fordi det er for koldt og gråt til at bevæge sig udenfor. Træningstaske har været pakket i en uge. En UGE. Står der og stirrer nedladende på mig hver gang jeg tænder en cigaret mere.
Kan ikke passe at andre overskudsbager og afleverer opgaver, mens jeg ligger i min seng og ikke har vasket hår i noget der ligner 3 dage.

Må være noget juledepression. Er også mere træt af provinsen end jeg plejer at være. Var det ikke fordi jeg lige havde gaflet prinsen på den hvide hest, så havde jeg nok druknet min semidepression i vin og bumset mig igennem december. Men føler faktisk ikke jeg kan tillade mig at drukne nu, hvor mit kærlighedsliv endelig er værd at skrive hjem om.

Fuck. Er sgu nok nødt til at hanke op i den skide taske og tage derud. Motion skulle hjælpe. Siger de kloge.

Weekendens konklusioner

2011-12-04T03:35:00.001-08:00

#1 Man bliver næppe kønnere af at tvære ansigt og hår ud i IKEA-pude 70 gange i løbet af en weekend. Heller ikke selv om man løbende frisker det op.

#2 Man kan godt snuppe en 'frisk' efter man har drukket kaffe, men hvis man bliver fikseret i kærligt jerngreb inden man får krabbet sig hen til tasken, så er man screwed og tvunget til at knalde med hovedet sidelæns.

#3 Det er umuligt at bevare sexet og selvstændig kvinde facade, når man efter et ½ kg slik går i brædderne med to krydser der hvor øjnene engang sad, og snorksavler forsvarsløs mand ind i skærmen en hel aften.

##4 Det er endnu sværere at bevare facaden når selvsamme mand kysser den sovende trold forsigtigt, og man kortvarigt vågner og bjæffer noget efter ham, der hører til i den drøm man ligger og kører - og derfor giver ingen mening.

#5 Det er næppe en femme fatale der står i døren og vinker farvel efter en hed weekend. Se punkt 1. Derfor er hans sidste billede på nethinden, et mascaraplettet viskelæder m. kaffeånde og hængepatter der står og beder ham om at komme igen snart.

Endelig konklusion: Hold kæft hvor er det svært at være perfekt. Håber fandme han også snart dummer sig. Eller får en kingsize bums i panden.

Jeg er fan

2011-12-01T03:08:00.001-08:00

Slankekur virker ikke en skid. Muligvis fordi jeg ikke overholder den. Burde have lært nu at forbud kun gør det værre, og jeg sidst på dagen sender lange blikke efter de der chokoladejulemænd i Netto. Og ender med at hælde en af dem i kurven. Damn it.
Ikke ligefrem thinspiration de kører derhenne. Med deres marcipanbrød og snebolde i familieposer. (familieposer. Nedladende navn til noget man uden at blinke kan konsumere i løbet af en kop kaffe)

Er stadig i forhold med dk's pæneste mand. Tror jeg. Er stadig ikke sikker på om jeg i virkeligheden har gang i en fremprovokeret drøm. Han er fantastisk. Og det siger jeg faktisk aldrig om nogen mand. Der er altid et eller andet galt med dem. Hvis de ikke har angst for at knytte sig, så fejler de noget andet irriterende. Alt lige fra rødvinspatter til nærrighed. Mænd der var dummere end Rold skov hugget op i brædder. Been. Fucking. There.

Men har skudt papegøjen. Baghjul til alle dem der ikke snuppede mig mens de havde chancen. (og lidt baghjul til mig, da størstedelen af dem sikkert er pisseligeglade anyways)
Skal flette ben med ham hele weekenden. Med regn på ruderne og kærlighedserklæringer i øst og vest.

Jeg er fan.

Ugens googlere

2011-11-30T00:23:00.001-08:00

Det er vel okay

2011-11-29T01:47:00.001-08:00

Har lyst til at rive tungen ud på studiekammerat med sprayet pandehår og discountsmykker. Og det burde jeg ikke. Fordi det er okay at være anderledes end mig. Og sige terapøjt. Køre gal' i bil. Og gå i by'.

Det. Er. Okay.

Det er som sådan også okay at forbipassagerende belærer mig om at det er no-smoking zone. Der hvor jeg står. For jeg må jo ikke ryge lige dér. Men som altid synes jeg det er pudsigt når voksne mennesker opdrager på andre voksne mennesker. Altså, at de synes det er nødvendigt. Jeg står jo udenfor. Under åben himmel. Alene. Ikke indenfor, ved siden af en række barnevogne, med en osende bong og 15 tændte Prince.

Men det er fandme ikke i orden at fortære 2 fiskefileter, en skål ris ala mande, en pose Bridge blanding, en halv pose pomfritter, en kvart tube remoulade og 2 bananer i løbet af en aften og stadig være sulten. Siger det bare. Er ude på et skråplan. Må tape mund sammen og fremover løbe 10 km dagligt. Ny kæreste er lykkeligt uvidende om alle mine ubalancer - og sådan må det gerne fortsætte.

Nå. Lever af urtete resten af dagen. Og vender det døve øre til, næsten gang discountsmykke snakker om en kolonihavehus. Jesus christ, altså.

Sure kællinger og søde kærester

2011-11-27T23:14:00.001-08:00

Åbenbart kun når livet er en hæklenål i røven, at jeg kan producere nogle linier der er blogable. Eller når jeg sidder i en af DSB'S graffitisprøjtede vogne og kigger ud på pre-orkan og jordslåede marker, mens jeg undrer mig over hvem det er der bosætter sig i Guldforhoved?!

Nå. Har faktisk også været nødt til at rykke 7 sæder væk fra det forrige. Havde ellers bygget redde m. kaffe og 9 kg overtøj. Snakkede sagte med med søster i mobilen. Indtil kvinde i 40'erne blæste et møgfald i min retning. Noget med at det fandme ikke ragede andre hvad der skete i mit liv. Forsøgte venligt at forklare at det faktisk var en vigtig samtale og at vi i øvrigt ikke sad i en hvilekupé. Det ville hun sådan set set skide på. Jeg skulle holde kæft. Nu.
Droppede yderligere diskussion og pakkede grej sammen. Nægtede simpelt hen at afslutte samtalen på tøffelheltmåden, fordi en eller anden sensitiv kost ikke kunne tåle at der sad andre end hende.

Men det skal ikke ødelægge min dag. Jeg har haft en skøn uge. På min fødselsdag inviterede fantastisk mand mig på VejleFjord Hotel. Var overvældet. En pakke kattetunger fra Fakta kunne faktisk også have gjort det. Det er det gode ved at have datet skiftevis Beavis & Butthead de sidste 3 år - ens forventninger bliver små.

Jeg er stadig fan af at have en kæreste. Har stadig ikke forstået at jeg har scoret the Rolls Royce of men, men jeg begynder langsomt at affinde mig med det. Måske var der også bare en til mig?

Tilfældige tanker fra bænken

2011-11-21T23:23:00.001-08:00

-Glemmer altid at spinning er det rene tortur. Er ellers i hopla, når jeg klikker skoene på pedalerne og anretter min vandflaske/håndklæde på styret. Klip videre til 20. min efter, hvor min ansigtsfarve er mørkelilla, jeg kan smage min lever og mit ene ben er ved at sætte ud af funktion.

Aldrig. Mere.

Indtil næste gang.

-Er i tvivl om hvorvidt jeg har psyke til at indgå i velfungerende parforhold med fantastisk mand. Har tilsyneladende Murphys lov kørende som baggrundstema. Eller, faktisk ikke tilsyneladende. Sådan er jeg vidst bare. Negative Nelly.

-Når dét er sagt, vil jeg også gerne give mig selv credit for at kende manden i en HEL måned og stadig ikke lavet nogle fatale brølere. Som fx:

-At tude fordi jeg er bange for at han forlader mig. (Jo, det sker faktisk ind i mellem)

-At prutte. Krydser faktisk fingre for at det forbliver sådan. Har en kedelig fortid med at blive for afslappet når jeg kender folk (kærester)

-Ligne crap. Som kun jeg kan ligne det.

Har til gengæld vist ham pragteksemplar af velfungerende kvinde med et afslappet forhold til sig selv og økonomi. M. tendens til lidt flosset personlighed.

Men spritny kæreste kommer i aften. Er i skole og fordrive tiden indtil. Jo jo, den passer jeg skam stadig. Kender i ikke det at man altid havner med hende man ikke har noget at snakke med om, når der er rygepause? Fordi i er de eneste rygere. Hvor man bare står og smalltalker for fylde luften ud, mens man tænker "hvordan i alverden er det dog du har skamplukket dine øjenbryn?"

Nå, gruppearbejde kalder. Vi ses næsten gang jeg kommer op til overfladen.

When one window opens..

2011-11-19T02:12:00.001-08:00

Det har ikke været helt omkostningsfrit at få fantastisk mand foræret. Det har betydet at jeg har måtte vinke farvel til nogle af mine mandlige bekendte. Også rart at få muget ud i hookies og andet skravl en singlepige har indkodet på mobilen.

Først var der landmand som efter et par kiksede dates blev til en ven. Eller, det troede jeg. Vi hang ud, han hjalp mig med eksamen og ind i mellem bundede vi bajere i byen. Ret casual. Indtil jeg fortalte ham at jeg var blevet forelsket - hvorefter han kvitterede med en gud, hvor har jeg været naiv. Held og lykke med HAM sms. Nå. Jamen så fuck fuck da.

Så var der pædagogstuderende jeg havde mødt til fredagsbar. Rent platonisk venskab. Selv ikke i en ti-hestes brandert ville jeg kunne snave ham, og havde egentlig også indtrykket af at han havde det på samme måde. Men så .. blev sms'erne flere og flere og hans hentydninger blev mere og mere lumre. Dog undrer det mig at han først tog den drejning, efter vi begge havde fået kærester, og ikke dengang vi var single og desperate(?)

Sidst, men ikke mindst, genboen. Vores affære slutter i sensommeren og vi bevarede et godt venskab med jævnlige besøg hos hinanden og snak om vores nye flirts og flings. Så kom fantastisk mand ind i billedet og siden har mobilen været meget stille. Som i helt stille.
Når vi støder på hinanden på skolen eller her på grunden, kvitterer han mit glade hej med et høfligt nik. Og skynder sig videre. And mind you, han har selv en kæreste.

WTF? Er vi virkelig ude i helt gammeldags fordom om at drenge og piger ikke kan være venner? Og endnu mere deprimerende tanke: Er de kun blevet hængende, i håbet om at det en dag ville blive til mere?
Hvorfor var det ikke nok at have mig som en ven? Jeg er herrebesværlig som kæreste. De havde sgu da trukket det lange strå ved at få mig som buddy. Jeg kan både moonwalke, slå brandskider og dunke dem på ryggen når de er kede af det og ingen af deres machovenner må se det.

Er faktisk lidt fornærmet.

Heldigvis har jeg scoret verdens mest vidunderlige mand som opvejer alt fucking andet.

Om at gå på slankekur pga en MAND!

2011-11-17T07:56:00.001-08:00

Kors, hvor er jeg dårlig til at holde fri. Undskyld, at have "studiedage". Efter eksamen er der nada på skemaet og de få timer der er smidt ind i skemaet, kører der noget intro til det nye modul: Dvs underviser der læser højt fra dias = hel gabende klasse på Facebook.

Selv er jeg igang med noget vægttab. Som, hvis du spørger mig, holder hårdt når man ikke laver en skid. Ok, det kan godt være at motivationen kommer af at date Danmarks lækreste mand. Nå, men i hvert fald én af dem. Det kan også godt være at jeg har en history med at falde i og finde mig selv i en kagerus midt på ugen. Men det skal vi ikke hænge os i.

Kan nok ikke nå noget drømmemål inden nytår (nok heller ikke efter), men illusionen om at være slankere kan også godt gøre det. Har ellers prøvet at udfritte ham diskret og undersøge hans ansigtsfarve når han løfter mig, men der er intet at finde. Jeg tror han er tilfreds. Og det ville jeg jo egentlig også selv gerne være. Pga udstrålingen og det der.

Nå. Hvor lagde jeg mine forvaskede L.O.G.G bukser? Skal i fitnessdk og svede tran.

Er heldigvis stadig mig selv

2011-11-15T12:07:00.001-08:00

.. kunne ellers fristes til at tro noget andet, med alt det lyserøde bloggeri der er kørt herinde de sidste 14 dage.

Så idag sprang jeg på cyklen og pendlede mod fitnessdk. Med noget assfirming og sund krop i tankerne. Men pludselig tog cyklen et blødt højresving og jeg fandt mig selv i kiosken i færd med at skovle kulørte e-numre i blå centerkioskpose. Damn it.

Kom hjem, skiftede til pyjamasbukser og lagde an til en fest. Rodede lidt rundt på bloggen og faldt over denne her:

Det kan godt være at jeg er snotforelsket og har mistet halvdelen af besindelsen i processen. Men rygning og slik er åbenbart ikke noget der lige væltes af pinden, bare fordi der kommer noget mand ind i billedet.
Kan desværre ikke kombineres. Mand er ikkeryger. Og sund. Damn it again.

Lægger lige en strategi for et sundere liv. Mens jeg æder mine farvestoffer..
God plan.

Nå. Tilbage til virkeligheden i guess.

2011-11-15T00:37:00.001-08:00

Sidder på Baresso og slår tiden ihjel, indtil mit tog ruller ind og samler mig op. I smøgpulsende og uvasket udgave. Har nordeuropas mest fedtede hår. Fantastisk mand tror at bodywash er det samme som hårshampoo. Og jeg har været for udknaldet til at tage notits af det.

Nå, men det kunne jo ikke fortsætte. Har studie, lejlighed og liv der skal passes. Selvom fuldtidstilling som dazzling kattekilling er tillokkende. Fordi det involverer en mand der lyser op i verdens bredeste smil når han kigger på mig.

Det er første gang i mange år at jeg har det sådan her. Hvis ikke nogensinde. Er velvidende om muligheden for at brænde fingrene gevaldigt. Ja ja, jeg ved godt den altid er der. Og at den ikke må overskygge selve lykken. Det fortæller jeg også mig selv, når angsten griber om sig og hager sig fast i struben på mig. At fortidige erfaringer ikke behøver at være en følgesvend i min nutid.

Mine omgivelser forstår mig ikke. Ikke fordi jeg højlydt klager over det, men engang i mellem kan jeg godt komme til at afsløre min skepsis over at fantastisk mand er SÅ vild med mig. Har han ikke taget højde for alle de skavanker jeg åbenlyst slæber rundt på?
Når jeg fx havnearbejder-snorker og kører noget søvnapnø i min side af sengen. Eller når jeg ligger på ryggen og nærmest har en skt Bernhardhundkrave på, fordi min dobbelthage har det med at slippe sit tag, når jeg slapper af.

Men de kan ikke se hvad problemet er.
Slap nu af. Han er vild med dig. Det kan jeg da godt forstå.

Har efterladt en seddel på hans stuebord. Med sirlig håndskrift. Fordi jeg er sådan en freakin' sød kæreste der efterlader en hilsen ved siden af hans eksamensopgave. Og sådan en der øver sig på tanken om at han er ligeså heldig som jeg er. Faktisk.

Kærlighed og kildevand

2011-11-12T17:55:00.001-08:00

Ok. Så der ligger måske en minimal angst for at jinxe hele lortet, hvis jeg skriver hvor forelsket jeg er. En betegnelse jeg i øvrigt er utryg ved, fordi den er så ... stor. Så sigende. Og umulig at trække tilbage i tilfælde af at det hele glipper.

Har nærmest glemt hvordan det er at være ubarberet og makeup fri. Har permanent filtret hår (hvis i forstår sådan en lille en) Og et måltid bliver først indtaget, når utilfreds maveknurren gør opmærksom på det for 4. gang. Når jeg ikke er i liplock med ham, ryger jeg cigaretter og prøver at regne ud om han i virkeligheden findes. Hvis han ikke gør, er jeg gerne psykotisk fremover.

Efter en weekend hos mig, er jeg taget med ham hjem til Århus. Det var dét, eller bruge mine 2 fridage på at snuse til sengetøj og kigge på min tlf. Måske fitnessdk, hvis jeg gjorde mig RIGTIG god. Så hellere ligge og snuse til hans sengetøj (og shoppe, mens han er på arbejde).

Kunne virkelig godt vænne mig til denne her tilværelse...

At spille på én hest.

2011-11-07T23:30:00.000-08:00

Nå, men ligesom jeg er typen der af princip ikke vil gå i sandaler med velcrolukning, er jeg heller ikke typen der gør tingene halvt. Det betyder at fantastisk mand er lig med at alle andre kontoer lukkes.
Med andre ord:
-Min semiaktive datingprofil med sarkastisk profiltekst. (til de kedelige nætter)
-Flirts og andre "måskemænd" på mobilen, der kun er en sms væk. (til de ensomme nætter)
-Fysioterapeuten der stadig sender spørgsmålstegn (hvis jeg en dag bliver RIGTIG ensom)

Uanset om fantastisk mand kun hænger ved i en uge, så var det en dejlig følelse at puste lysene definitivt ud. Og lige så der ikke opstår nogle misforståelser - jeg sendte selvfølgelig ikke en kædesms rundt til røvh.. mændende i mit liv. Jeg ventede til jeg selv blev kontaktet og formulerede en venlig too bad for you afvisning.

Og det føles helt rigtigt. Især den sms fysioterapeuten fik tilbage. Havde nærmest lyst til at vedhæfte billede af fantastisk mand og tilføje en længere smøre om hvor meget mere lækker, omsorgsfuld og veludrustet han er. Men man har vel stil. Og udelukker detaljerne (øv)

Forresten, tak for lykkeønskningerne. I er nogle virkelig cool kvinder (går jeg ud fra), og selvom jeg ikke altid får svaret jeres kommentarer enkeltvis, så varmer det altid.

Og nu går jeg i eksamensmood de næste to dage. See you on the other side.

Ind i komfortzonen

2011-11-06T12:25:00.000-08:00

Sidder i oplyst Arrivatog. Toget er gået i stå et sted på Lars Tyndskids marker og er efter togchaufførens udsagn "ikke i stand til at fortsætte foreløbig". Har været ude og ryge med 15 andre fustrerede passagerer. Sat mig tilbage på minisæde overfor bumset type med store høretelefoner. Han kigger ud af de sorte togvinduer. Det gør jeg også. Mit eget spejlbillede stirrer tilbage på mig og afslører noget hår der ikke er blevet vasket siden i fredags.

Havde glemt hårtørrer. Kunne ikke overskue at vise ham strandvaskerfrisuren allerede. Og når jeg var på badeværelset, havde jeg i øvrigt travlt med at gøre mine toiletbesøg lydløse og reparere den udtværede makeup.

I øvrigt grænseoverskridende at befinde sig i ukendt lejlighed et sted i Århus' økvarter. Uden andet sikkerhedsnet end den veninde der boede et par gader derfra og alligevel ikke var hjemme.

Hvorom alting er: Jeg er solgt. Head over heels. Er faktisk derude hvor min dømmekraft er ude af drift og jeg fx trækker på skuldrene af hans smag i billeder. At jeg ignorerer mit dominante A-menneskegen der skriger efter kaffe+morgensmøg og bliver liggende en time mere, blot for at vinde ekstra tid i hans arme.

Er faktisk også derude hvor jeg har sagt ja til at være hans kæreste.

..........................!!

Ja, det er afsindigt hurtigt (og lidt alarmklokke-agtigt at han spørger om det så hurtigt?)

Men hvad kan jeg sige? Jeg er solgt. Og så kan man lokke mig til meget. Åbenbart.

Ud af komfortzonen

2011-11-04T03:23:00.000-07:00

Er næsten klar. Har skaffet babysitter til kæledyrene. Købt togbillet. Indstillet mig mentalt på at se fantastisk mand på hans hjemmefront. En tillid jeg ikke før har vist nogen flirt. Og det kan mærkes.

Min nervøsitet har kvitteret med en ildrød stressbums på hagen. Kan pludselig ikke overskue at pakke en taske. Hvad skal jeg sove i? Det er jo selvsagt at jeg skal lade egne sovevaner blive hjemme. Dem med hullede natbukser, natsmøgen og snorkesavlen på sofapuden. Det må han ikke se. Endnu.

Jeg tror jeg er vild med ham. Har nærmest mistet identitet til happyfoolface der permanent smiler lummert og læser sms'er op for veninder. Der bliver glad for at bestå re-eksamen med et 4 tal, men bliver endnu mere glad for at høre ham sige at jeg giver ham sommerfugle i maven (det er forresten helt gengældt, makker)

Nu vil mig og min bums tage til Århus. Og producere nogle flere sommerfugle. Catch you on the other side.

Tænker muligvis lidt uklart

2011-11-01T00:16:00.000-07:00

Kører stadig noget lyserødt tema inde i hovedet. Har ellers prøvet at nedtone det og finde indre havnearbejder frem ved at drikke eftermiddagskaffe med veninde på dunkelt værtshus, hvor alle stamgæsterne var askegrå og lugtede af gnu. Virkede overhovedet ikke. Endte bare med at smile og sludre med dem alle - inkl. tandløs betonlebbe med svenskergarn der eyeballede mig fra enden af baren.

"Men burde du ikke slappe lidt af? Du har jo kun været på 2 dates med ham. (plus 7 timers telefonsludder, sammenlagt) Var det ikke også noget med at han ikke søgte noget fast? Og at du heller ikke gjorde?"

Jo. Men så skete der noget. Som jeg kan mærke at jeg ikke selv er herre over. Og som han vidst heller ikke selv er. Så var der pludselig en masse sus i maven og noget intens øjenkontakt. Hvor der skete en masse som jeg ikke kan sætte ord på, uanset hvor mange smøger jeg tænder og lægger op til forklaring med store armbevægelser.
Og nu er jeg nødt til at pakke bekymrede miner og taske sammen, for jeg tager op til ham i weekenden. Jeg er ligeglad med risiko for knust hjerte (slet ikke faktisk) og muligheden for at jeg ender med at bævre snot ned i tastaturet. Er nødt til at undersøge det nærmere. Så må jeg tage konsekvenserne bagefter.

Og så håber jeg at i er diplomatiske nok til ikke at kommentere det, når det viser sig at jeg burde havde fulgt jeres råd om at tage det roligt.

Pessimisten vs. Optimisten

2011-10-30T07:10:00.000-07:00

Sidder i bumlende tog på vej hjem fra en weekend i vestjylland. Er træt. Uglet. Trænger til 1½ vand, en hårkur og et samlet overblik over min 8 timers frokost-date inkl 1 times farvel-snavning.

Skal måske også bruge lidt tid på at vurdere hvordan jeg skal tackle hele situationen, hvis det viser sig at han hverken er serialkiller, pillemisbruger eller morafhængig, men bare er ganske harmløst vild med mig.
Er ved at være derhenne hvor jeg kan høre mig selv hviske kærlige ting tilbage og langsomt løsriver mig fra min fastlåste forsvarmekanisme. Lige på kanten - mellem sikkerhed og kærlighed.
Hvor jeg er nok er nødt til at få nogen til at give mig en syngende lusning hvis jeg skal nå og vågne op, inden jeg er viklet endnu mere ind i sovsede komplimenter, sommerfuglefarme i maven og lyserøde fremtidsudsigter.

Pessismisten i mig rynker sine bryn og beder mig tage en slapper. Jeg har mødt ham på nettet. Hvem siger han ikke pludselig begynder at skrive med en ny, der også er interessant? Og hvorfor skulle han være så interesseret i mig så hurtigt? Der stikker noget under. Husk nu; Easy come.. easy go.

Optimisten i mig klapper i sine (nymanicurerede) hænder og råber Endelig! Det var da på tide nogen opdagede mit sprængtfyldte potentiale og specielle væsen. Selvfølgelig er han klar. Hvorfor skulle han ellers bruge tid på mig og hviske at han godt kunne forestille sig at kysse mig hver morgen? Wake up and smell the coffee, man.

Det gør mig bare usikker, når noget er så godt. Det føles nærmest naturstridigt i min semidestruktive verden. Selvom det er noget af et festfyrværkeri at overvære mig indenfra. Fra pessimistiske vendinger til fjogede kæmpesmil. Igen. Og igen. Og sørme igen.

Den der syngende lussing, ik? Jeg tror det er for sent at give mig den.

Frokostdate

2011-10-29T03:13:00.000-07:00

Har googlet min murer for eventuelle kriminalsager og andet dirt nettet ellers kan diske op med. Det eneste jeg kan finde på hans navn er nogle løbehjemmesider (Fuck, er han også sporty?) og en anmeldelse på noget massage (fuck, er han også sådan en der går til massage - og tager sig tid til at anmelde det på hjemmesiden?)

Tilsyneladende en overskudsmand. Der synes det er helt okay at køre en omvej på 2 timer for at spise frokost med mig. Ved ikke om jeg skal være begejstret eller mistænksom. Er nok mest det sidste, selvom jeg prøver på at slå koldt vand i blodet og tænke at man ikke nødvendigvis har hovedet fuld af karakterafvigelser, blot fordi man(d) er interesseret i mig.

Har jo ligesom også toppet idiot-skalaen i 2009-2011 med jævne mellemrum. Før eller siden skulle der jo komme noget ordentligt mandfolk. Det er god karma. Slap nu af.

Måske skulle man bare prøve det der glad og ubekymret? De siger det er så dejligt. Og noget mænd virkelig kan godt lide ved en kvinde.
Bonusmulighed: Kan evt. supplere med noget gensidig kærlighed og tage manden i hånden, når han åbenlyst prøver at gribe ud efter min.

Nå. Frokost. Mangler både tøj og sindsro. Wish me luck.

Måske var det bare et fatamorgana?

2011-10-27T12:50:00.000-07:00

Har muligvis fået en århusianer til at falde bagover. Det skriver han i hvert fald.

Selv veksler jeg mellem forundret ansigtsudtryk og fjogede smil hver gang der kommer en sms. For det gør der ret tit.

Han virker til at være en af de (sjældne) mænd der bare har fattet hvordan man gør. Eller også er han en af de (mere sjældne) mænd der rent faktisk er interesseret og derfor arbejder for det.

Prøver at holde fast i mig selv og vurdere hvad jeg vil, og ikke bare blive revet med, fordi en toplækker maskulin, velduftende 1.90 cm høj mand synes jeg er the bomb.

Status so far: Jeg ved endnu ikke om han er i virkeligheden er rablende vanvittig, går i dametøj eller hører Ace Of Base når han er alene - men jeg vil gerne finde ud af det. Derfor har jeg sagt ja til at se ham igen. Selvom han teknisk set ikke spurgte, men konstaterede at det var han nødt til.

Det er da et godt tegn!?

Migrænedaten

2011-10-25T23:23:00.000-07:00

Nå, men det startede faktisk ikke særlig godt. Det der indledning til big date. Efter crazy morgenspinning blev jeg invaderet af kingsize hovedpine der forvandlede middelblegt ansigt til noget opløst Treo look. Havde valget mellem at aflyse og gå i seng eller klaske et par kilo makeup på og sluge nogle stærke medikamenter. Valgte det sidste.

Eftersom han kom langvejs fra delte vi daten op i to. Først drak vi kaffe og fik set hinanden lidt an. Snakkede om løst og fast. Så fandt vi en fin restaurant og fik noget aftensmad. Det gik ok. Paniksnakkede kun en lille smule og væltede et glas isvand ud over skødet på ham. Meget uvant følelse at sidde i stearinlyset skær og nippe til lakseroulade, mens lækker mand stillede interesserede spørgsmål om min verden.

Det tog mig ikke langt at konstatere at jeg var på date med en rigtig gentleman. På trods af sine kun 25 år. Han holdte døre, gav mig jakke på og betalte maden. Komplimenter på de helt rigtige tidspunkter, og ingen af dem var cheesy.

Da han var kørt skrev han en sød og gennemtænkt sms. (flueben ved dén) Det var fedt. Og totalt værd at ignorere min migræne for.

Spinning, re-eksamen og dating

2011-10-24T23:00:00.000-07:00

Har overlevet 45 min. på en bodybike, med en lever der muligvis var på op gennem halskanalen. Eller også var det morgenmaden. Either way. Sgu også grænser for hvor frisk man må være kl 6.00.

Fejrer det nu med hindbærsprængt look og en smøg. Der er sket meget de sidste par dage. Jeg har overtrukket min konto. Jeg har været til re-eksamen. Ødelagt min ene bærbare. Dumpet fredagsdate. You know, the usual.
Faktisk også befriende at slippe for 90 kgs mandsperson der skriver "hey du". Og i øvrigt også så fuldstændig upåvirket ud da jeg afleverede budskabet. Som om jeg lige havde fortalt ham at jeg bedre kunne lide makrel frem for pålægschokolade. "Nå"

Er egentlig mest ked af det med re-eksamen. Fik spørgsmålene fra helvede. Nåede først at panikke i 1½ minut, hvorefter jeg græd ned i papirerne. I det lille klaustrofobiske lokale jeg havde fået udleveret. Uden censor. Håber meget at de ikke kørte noget overvågningskamera derinde. Da jeg fx begyndte at banke hovedet ned i bordet. Eller lede febrilsk på hylder og opslag for at se om noget af det kunne minde om svar. Eller bare da jeg rimpede sammen i barnagtigt tudefjæs (med gråd) for til sidst at give papirene en vred fuckfinger.

Anyways. Jeg skal på date i aften. Havde egentlig indstillet mig på at holde pause (igen igen), men så kom jeg til at indlede en længere mailkorrespondance med en flot murer fra Århus. Og så sagde jeg pludselig ja til kaffe. Tanker om at blive drugrapet og bagbundet må jeg så leve med. Og fokusere på muligheden for at møde en mand der får mig til at smile. Blot med ord. For det kan han bare. Er det ikke noget med at psykopater er intelligente og gode til at charmere?
Eller også er jeg bare utrolig nem at imponere efter 5 uger med passiv fredagsdate.

Nå. Men jeg vil gå tilbage i brædderne. Har en lang dag med renovationsarbejde foran mig. Må hellere oplade med noget beauty-sleep. God knows i need it.

STOP det. Nu.

2011-10-23T00:31:00.000-07:00

Misforstå mig ikke - jeg er stor tilhænger af medfølelse, handling og generel omsorg for andre mennesker. Derfor donerer jeg da også tøj til Frelsens hær, arbejder jævnligt frivilligt og køber Hus Forbi. Fordi jeg har overskud. Og føler at jeg er med til at gøre en forskel. På den aktive måde.

Hvad jeg ikke fatter, er Facebook generationen af megaforargede mennesker der opretter den ene modstandsgruppe efter den anden. Stop volden! Fritzl skal IKKE ud af det fængsel!! Osv osv.
Til hvilket formål? At være kollektivt ond i sulet? Jamen jeg forstår det ikke. Hjælp mig.

"Så de kan se hvordan verden er mod børn" Seriously? Hold nu kæft hvor er det spild af energi. Og siden bugner med grammatisk udfordrede kommentarer lige fra "de skulle bar dø" til "Vær med til at sprede budskabet folkens STOP psykopater"

Ok. *Klik* Er de væk nu? Nej? Men hvordan spreder vi det SÅ?!!!

Kan de ikke se hvor himmelråbende sofasiddende inaktivt det er? Det er foruroligende at størstedelen af gruppens medlemmer er kærlighedsfyldte mødre der, trods gruppens hensigt, egentlig bare spreder... had.

Og tolk det nu for fanden ikke som om jeg er totalt blottet for medfølelse. Jeg kan godt se hensigten og det fine i at vi samler os i en forenet flok og er fucking enige om tingene. Men på Facebook? Really?
Og nej, det er ikke fordi vi i stedet skal ud i den virkelige verden og danne hadske fakkeloptog hvor vi brænder pædofile og stener psykopater.

Vi skal bare stoppe med at være så sure. På Facebook.
Eller i hvert fald bare holde vreden på vores egen banehalvdel:

Her er en gruppe ikke nødvendig - omend det kunne spændende at se hvad den indsamlede af dysfunktionelle kvartalsdrankere. Omsorgsvigt og efterfølgende druk. Det ved man sgu hvad er.

Busted

2011-10-21T05:52:00.000-07:00

Læser til re-eksamen. I min efterårsferie. Det er jeg godt nok ikke særlig stor tilhænger af. Især fordi jeg ikke rigtig kan finde ud af at leve sundt, mens jeg sidder og roder med udenadslære. Det er noget med 3 kopper kaffe til morgenmad og noget sukkerkold kl 13.

Prøver at supplere læsningen med nogle forskellige aktiviteter. Som fx fitness.dk (10 km på cykel. Totalt blær. Og ja, det er meget i min verden)

Nåhm, er sådan set kommet langt. Har skrevet 55 post-its med notater. I forskellige farver, hængt op forskellige steder i lejligheden. Og det passer jo fint sammen med resten af marskandiserlooket.

Mødte fredagsdate igår. Tilfældigt. Og blev til min store irritation glad. På den biologiske måde, hvor samtlige impulser og raketter styrter direkte i maven og sender kaskader af sommerfugle afsted. Hvad er den af? Manden er pisseirriterende. Sådan skal jeg jo ikke reagere.

Måske var det på grund af hans reaktion, da han på et nanosekund genkendte mig og lyste op i et kæmpe lallesmil. Og spurgte om vi snart skulle ses.

..?

Og det var svært. For jeg havde jo besluttet mig for ikke at handle i Jem&Fix. At jeg havde tjekket det ud, og der var intet. Troede jeg.

Men så stod jeg jo der og blev pludselig pinligt bevidst om at jeg stod og fucking rødmede. Og hørte min egen mund sige "det kan vi da godt finde ud af.."

Pis og lort! Det er kraftedme ligesom at være på slankekur og have fortalt det til alle, hvorefter man møder en bekendt, mens man går og fortærer en napoleonshat på Pacman måden.

...!!

Måske er det på tide at søge andre græsgange # 2

2011-10-20T02:58:00.000-07:00

..Hvilket bringer mig til næste punkt på listen: At give slip. For det er ikke noget jeg har nemt ved når det gælder mænd. Altså jo, hvis de dumper mig, så er jeg hurtigt ude af vagten.

Men når det kommer til at skrotte nogen der egentlig er gode mennesker, men som bare ikke opfylder mine krav, så bliver jeg i tvivl: Har jeg for høje krav? Kan jeg overhovedet tillade mig at have høje krav, og burde jeg ikke bare være taknemmelig? You know the drill.

Den største hurdle er nok idéen om at det er mig der ikke er god nok til at nogen vil kan blive head over heels over mig. MIG! Det er en tilbagevendende frygt. Og når det bliver virkelig slemt, siger jeg det her ca. 70 gange:

At fiasko-date er som at kigge i forretninger.

Du kommer ind, tjekker deres inventar ud. Prøver måske noget af det.

Smager på det. Mærker efter om du kan bruge noget af det.

Nogle gange bliver du hængende lidt.

Andre gange forlader du stedet med det samme, da de ikke har det du skal bruge.

Det handler ikke om at forretningen ikke vil have dig derinde.

Det handler om at du går ind i de forkerte forretninger.

Så hvis du leder efter en blomstret kjole, skal du ikke tage i Jem&Fix.

Og hvis du er sulten efter en stor bøf, skal du ikke gå i Babysam.

....osv

Fredagsdate er Jem&Fix. Og jeg står ikke pt og mangler byggeredskaber. Noget siger mig dog, at det ikke er den metafor jeg skal bruge. Jeg skal vidst bare sige det som det er. Og sluge den kamel, at han højst sandsynligt har det på akkurat samme måde.

Måske er det på tide at søge andre græsgange

2011-10-19T01:56:00.000-07:00

Igår sad jeg med min mobil i hånden, en ubesvaret sms og en ongoing monolog. Fredagsdate havde sendt mig endnu en af hans tørre sms'er. Har ellers fanget og delvist accepteret at det er hans måde at vise interesse på.

Men igår oplevede jeg for første gang at jeg simpelt hen ikke havde lyst til at svare. Jeg havde virkelig ingenting at skrive efter en hel måned med halvlumre wannabe pingpong sms'er hvor bolden faldt til jorden med et akavet bump, hver gang jeg kastede den tilbage til ham.

Jeg har aldrig (og jeg har datet MEGET) mødt en voksen mand der er så blottet for lidenskab. Og ikke har noget som helst begreb om hvordan man forfører, sweettalker og giver en kvinde tryghed.

Og nu er det simpelt hen på tide at sige farvel. For jeg spilder min tid. Og så skal jeg gå. Det kan godt være at jeg er småneurotisk og har nogle mindreværdskomplekser og unresolved daddy-issues, men der er også grænser for hvad jeg vil stå model til, for at få den lille smule varme der falder i min retning en enkelt gang i ugen. (efter jeg selv har fået en aftale i hus, vel at mærke)

Så hellere se en pornofilm. Alene. Som den (åbenbart krævende) singlepige jeg nu engang er.

Note to self # 2

2011-10-17T04:46:00.000-07:00

..Say it with me: Fysioterapeut er en røv. Fysioterapeut er en røv. Fysioterapeut er en røv. Fysioterapeut er en røv. Fysioterapeut er en røv. Fysioterapeut er en røv. Fysioterapeut er en røv. Fysioterapeut er en røv. Han er en megarøv der KUN kradser på døren fordi han keder sig og lige skal se om du stadig er til at trække rundt i manegen. Røv!

..Og fyr gerne lige fredagsdate i samme vending. Orker du ærligt talt flere flere Nåhm, hvorn' har din weekend så været? sms'er én gang i ugen? Nej vel. Så hellere være fri.

..Når din 7 årige niece med naturlige dreadlocks løber fra dig og dit truende greb om hårbøsten, så lad være med at bilde dig selv ind at du med din sørgelige rygerkondi kan fange hende. Bestik hende med det samme, og spar løbeturen.

..Græd nu igennem, for faen. Det der semi-bævre-læbe med triste youtube-numre i øresneglen er der ingen hold i. Brøl, skrig og fyr et par tallerkener i gulvet. Og hvis det ikke virker så fyr dem på fysioterapeutens vinduer. Evt. suppleret med en lort gennem brevsprækken.

..Og var du egentlig ikke også medlem af fitness.dk? Og havde re-eksamen om en uge? Hvad om du brugte din tid konstruktivt i stedet for at dvæle ved forliste forhold og andre forbipasserende pikhoveder?

..Tag dig sammen. Blev der sagt.

Houdini

2011-10-16T00:32:00.000-07:00

Jeg gider ikke acceptere fysioterapeutens venneanmodning på Facebook.
For jeg gider ikke slette ham for tredje gang, når han endnu engang viser sig at være the same old.. jerk.

Er ellers oppe og bruge store ord. Hvilket han er god til, når der er noget han ønsker sig. Problemet er bare at ønskerne skifter som vinden blæser. Derfor er det vigtigt at holde ham et kosteskaft fra livet og ikke blive revet med ind i spindet af falske løfter og kortvarig kærlighed. Har 2 gange siddet med røven i vandskorpen og følt mig megasnydt, fordi han pludselig fik for meget af det gode og lavede en Houdini. -Uden at advare mig først.

Og nu er Houdini så dukket op igen.

"..Og jeg ved godt at jeg også er fuldstændig forskruet i mit hovede. Jeg er jo bare stadig en dum lille drengerøv, som et eller andet sted har tabt noget til dig og vil have dig, men ja indrømmer at jeg har tænkt alt for meget på mig selv, men hvis jeg nu prøver at lave det om en sidste gang???"

Fatter ikke at jeg i ramme alvor sidder og bruger blogplads på ham. Igen. Endnu mindre fatter jeg at jeg er en sucker for den slags udtalelser. Og selvom jeg svarer i velformulerede afvisninger, så er det ikke afvisninger der ligger bag det. Det er en higen efter at han vil mig mere. Og vil arbejde hårdere for det.
Ligesom da jeg truede fredagsdate med at tage den sene bus hjem. Hvor meget vil du have mig - testen.
Og de består den jo aldrig, vel? I hvert fald ikke de røvhuller jeg plejer at køre den af på. Og blev vi egentlig ikke også enige om at det er federe at være single, småfed, deprimeret, flirtende, rodende og freakin' tilfreds med det?

Jo vi gjorde.

Fuck off, Houdini.

Og nu til noget helt andet

2011-10-14T04:39:00.000-07:00

Det bliver en skøn weekend. Har kickstartet fredagen med at cykle 15 km og rive en telefonbog over med de bare næver. Ok, måske kun én af delene.

Nå, men universet må have mærket mit humør. Eller også ville det bare kompensere for fredagsdate som stadig er tavs. For pludselig fik jeg et brev på Facebook med 3 ord - fra fysioterapeuten.

Jeg savner dig.

Og det var lige hvad jeg manglende. Ikke så meget det at han savnede mig. Men at han endelig gav mig en grund til at få tømt mit hjerte - og fortælle ham hvorfor jeg ikke savnede ham. Det er som at have tabt 10 kg byrde på rekordtid. Nu skal jeg bare have ignoreret de følgende mails hvori han påstår at han har forandret sig. Hvilket ikke er en helt nem opgave. Being lovehungry and all.

Btw, fik nogen set 100 Dage Uden Stoffer Igår? Hende den brainy kontaktperson for Pernille, det er min mor (og mine malerier i baggrunden) Og så snakker vi ikke om ironien i at min mor arbejder med besværede unge. Men siger man ikke også at frisørens børn har det grimmeste hår?

Nu vil jeg i Rema1000 og købe ½ ton frugt og gardere mig mod sukkerkoldsanfald i weekendens løb.

Hav en god fredag derude.

Kvalm kærlighed og de babyer der kommer ud af det

2011-10-13T02:01:00.000-07:00

Der er gået babyboom i min omgangskreds. Eller i hvert fald i vennelisten på Facebook. Hjalp ikke engang at grovsortere og smide 109 mennesker af listen.
Der er stadig barselsopdateringer, gravide maver og børnecitater. Skjuler dem heftigt i forsøget på at holde min newsfeed så børnefri som muligt. Vil gerne læse noget relatable. Som tømmermænd, overvægt og kærestesorger.

For et eller andet sted er det jo ret ufedt, ikke? At de fleste af mine veninder er godt sat og producerer lovechildren med deres trofaste mand. Mens jeg ikke engang kan få en mand til at sende en sød sms.
På den anden side misunder jeg dem heller ikke. For jeg er ikke klar til at blive låst fast, miste (mere) af min figur og være ansvarlig for at snotungen får en ordentlig opvækst.

Og så slipper jeg også for at blive sådan en der dagligt skribler om sådan noget her og bilder mig selv ind at det er relavant information for andre:

Eller ovre i den anden kvalmende boldgade:

Bemærk i øvrigt de matchende profilbilleder

Årh hold kæft! Og ja, jeg ved godt at man ikke skal screendumpe sine venner og derefter disse dem på sin blog. Det er sidste gang jeg gør det.
Måske.

Jeg forstår det ikke # 1

2011-10-11T02:25:00.000-07:00

..profiltekster på dating.dk hvor mænd søger kvinder med humor. Der er vel for fanden i luften ikke nogen der søger kvinder der ikke har humor? Den skulle meget gerne være en obligatorisk del af pakken. At man så ikke klinger med hinandens humor er en anden sag. Men det svarer sgu da til at skrive at man søger en kvinde der er rar nok. Eller ikke slagter børn. Jesus.

..at folk er så ukritiske med hvad de poster på Facebook. Fair nok at man ikke har en mastergrad i raketfysik, men et lille stavekontol kan sgu ikke koste det vilde overskud.

Suk. Og budskabet var ellers så fint.

..at det i provinsen er pinligt normalt ikke at kende forskel på lagde/lå. Eller en/et. Og at folk faktisk ikke engang synes det er forkert - men bare griner fjoget når de bliver mindet om det. Det er en del af charmen.
Øh nej.

Om behov

2011-10-10T00:02:00.000-07:00

Jeg elsker at folk skriver kommentarer, giver mig konstruktiv kritik og kærlige råd. Det er virkelig dejligt, og giver mig lyst til at åbne mig yderligere. Selvfølgelig er det altid med en snert af angst, for tænk hvis én eller anden flamme fik forvildet sig herind (fredagsdate) og opdagede at jeg sad og udleverede ham i lårfede stråler. (Jo det kan man godt sige)

Men jeg har brug for at udlevere ham yderligere, faktisk.

Igår var jeg 80% afklaret med at skulle sige hej hej og tage den næste sporvogn. Beslutningen blev kun mere nem at træffe da jeg endte med at punge ud for vores take-out og han ikke sagde tak for mad. Hej hej igen.

Jeg var stærk. Beslutsom. Who cares hvis jeg skal leve alene. Det har jeg gjort siden jeg var 17, da min far smed mig ud fordi han ikke kunne overskue at have mig boende. So what?

Men så blev jeg ramt af den følelse der overfuser mig hver gang. Hvad nu hvis der ikke er andre der vil have mig? Det er jo 100% mig selv der er besværlig. Giv nu manden en chance. osv. Åbenbart totalt ude af stand til at sætte mine egne behov først. At jeg trænger til en mand der er stærk overfor mig - som bekræfter mig, når jeg bliver så meget i tvivl at jeg er villig til at traske 3 km hjem kl 23 for at være alene med mine tanker.

Men jeg kan ikke tage afsted. Jeg kan simpelt hen ikke finde ud af at gøre mig selv den tjeneste. Vil hellere vente.. måske siger han noget der får mit hjerte op i gear. Måske måske måske.

Somebody see a pattern here?

Så jeg tog hjem for et par timer siden. Fra vores femte date. Måske er det dér hunden ligger begravet. At jeg ikke kan give slip på en mand der virkelig gider at se mig FEM gange?

God i need therapy.

Røv # 2

2011-10-08T10:11:00.000-07:00

..og jeg er faktisk ikke færdig med at være fustreret. Skal ses med fredagsdate på søndag. Som han selv har foreslået. Dejligt. MEN. Jeg kan SLET ikke forhold mig til at det går så langsomt.

Vi er begge på udkig efter noget fast - og skulle forestille at være i gang med vi-ser-lige-hinanden-an-processen. Men vi ser højst hinanden én gang i ugen - og det er uden sms'er i mellemtiden.

Og lad venligst være med at skrive (eller så meget som tænke) at jeg skal tage det roligt. Det har jeg ingenlunde sindsro til. Og komplimenter og tenderness? So not happening.
Kan i rædselsvækkende fremtidsglimt se en mand, med ludende skuldre og tv avisen foran sig, sukke: "Hvorfor spørger du? Du ved da godt at jeg synes du er pæn nok", når jeg står i fede lår og hofteholdere og higer efter ét skide kompliment.

Kraftedme utroligt.
Nu går jeg ned og køber en pose slik på størrelse med mit hoved. For sukker og vægtøgning løser alt. Det ved alle.

Røv

2011-10-07T16:14:00.000-07:00

Jeg forstår ikke hvorfor jeg går i byen. Endnu mindre forstår jeg at jeg altid har høje forventninger til det, på trods af at jeg altid tager tidligt hjem. Alene.

Forstår til gengæld godt hvorfor jeg så tager hjem. Fordi det er ligeså spændende i provinsens natteliv som det er at slå en skid i et badekar. Ikke engang natteravnene med ens jakker og bolcher på lommen gider at gå en runde og dele kondomer ud.
Mændene er enten meget unge, eller også er de ... ældre. Den mandlige aldergruppe 30-35 sidder derhjemme i og nusser kæresten i nakken. Bonderøve. (Hvad? Jeg er da ikke bitter)

Nå, men så er det godt at man ikke er bleg for at smide penge efter en durumrulle og en taxa hjem.

Fuck all of it.

Er nok bare ikke parcelhustypen. Vel.

2011-10-06T09:29:00.000-07:00

Har for en gang skyld booket min weekend til randen. Mest for at gardere mig mod sofadepressioner og DM i klam ædelse.

Skal fx til Aarhus i morgen. På heldagstur. Så så man lige mig pakke stesolider, hårspray og tålmodighed.
Skal også til modemesse. Så så man lige mig overskride budgettet med flere længder.
Og så skal jeg vidst også se fredagsdate. Som altså stadig er on, men skriver så lunkent at jeg mistænker ham for at have placeret mig i "vennezonen". Den zone hvor man er sød nok, men bare ikke liige er den man skal dele sit fremtidige parcelhus med.

Eller måske er han faktisk så meget menneskekender at han simpelt hen ikke kan se mig i den sammenhæng. Hvilket, på en lidt ambivalent måde, ville være et kompliment. Magter simpelt hen ikke at give stor røv skylden. Eller alt det andet.

Jeg har ikke haft 10.000 fiasko-mandebekendtskaber. Jeg har bare fundet 10.000 måder det ikke skulle gøres på.

Highfive for positiv tankegang. Sgu.

Mandagsynk

2011-10-03T10:37:00.000-07:00

Jeg tror at fredagsdate er røget i svinget. Uden at nogen helt konkret har trukket stikket. I hvert fald er der tavshed over hele Telenor-linien. Også selvom den ene part sidder i king size t-shirt, forvaskede trusser og bruger de fleste af sine kræfter på ikke at tjekke telefonen. Gæt selv hvem.

For fan, altså. Har jeg altid været så ynkelig? If not, when did i made the cross over? Utroligt at det skal fylde så meget i middelstort hoved. Kunne jeg for helvede ikke bare være sådan en der NØD livet, og ikke konstant havde sin destruktive psyke med som fastsiddende styrthjelm med fedtet visir ud over hele skallen.

Kraftedme fristende at kaste håndklædet i ringen, tage 20 kg på og bosætte mig permanent under dynen. Anskaffe mig en af de der stænger man samler skrald med, øve mig i at nappe fjernbetjening og smøger med den og så ellers klare livet derfra.

Puh. Tror jeg skal ud og have lidt frisk luft og rationalisere lidt, inden jeg rent faktisk begynder at overveje det. Ville jo heller ikke kunne blogge med sådan en fætter.

Søndagssingle

2011-10-02T10:35:00.000-07:00

Var til tøsefrokost i går. Hader det ord. Så jeg var til frokost med andre kvinder, hvor der var farverige cocktails, efterfulgt af en tur i byen.

Det kunne have været en sjov aften. Hvis jeg ikke havde haft sådan en flad fornemmelse i kroppen. Aftenen forinden havde en kollega fornærmet mig, fredagsdate virker kold, min mave begynder at arbejde sig ned i noget pærefacon etc.
Det dårlige humør toppede da jeg inde i byen mødte ham her og han bagte hæmningsløst på mig i sin kongebrandert. Måtte nærmest tvinges ud i at blive pigesur og bogstavelig talt fjerne famlende hænder fra mit bryst.

Kunne jo have taget ham med hjem og slippe for den gennemsyrende ensomhed der efterhånden kendetegner de fleste weekender. Kunne også tage pomfritter med og skide mænd et stykke. Gæt selv hvad jeg valgte.

Har holdt søndag på sofaen. Bevidstløs. Har ikke engang set fjernsyn i de få vågne timer. Blot stirret ud i luften og sporadisk tænkt på at jeg burde gå i bad. Tænkt.

Svært at forstå jeg er single, ik?

Når man ikke drikker sig fuld

2011-10-01T03:47:00.000-07:00

..så er andre mennesker væsentligt mere irriterende når man er i byen. Så kan man jo spørge sig selv hvorfor jeg så overhovedet går i byen. Og det er selvfølgelig fordi det også er sjovt, hyggeligt og socialt. Jeg har ikke behovet for at drikke mig sanseløst stiv (længere). Nogle gange køber jeg en kaffe Bailey. Andre gange en Cola light. Sådan er det bare.

Dét jeg synes er lidt ærgeligt, er at rigtig mange jeg møder på min vej har svært ved at acceptere det. Det er som om at det er en hån mod folk at jeg ikke er på samme vogn som dem. Hvad fanden er hun så fornuftig for? agtigt.
Hvis jeg var gravid, skulle køre hjem, var på pencilin eller muslim der holdte ramadan, ville det være ok. Ingen uddybende spørgsmål. Der er jo en konkret årsag til gaslskaben.

Men at sippe til en cola.. uden rom. MENS man er i byen? Det er helt ude i skoven. Og det er folk ikke blege for at lade mig vide. Her er nogle af perlerne fra pladen Hvorfor drikker du ikke - Greatest Hits.

1. Er det noget psykisk? Altså du kan ikke tåle det?
2. Er du medicineret?
3. Er du gravid?
4. Har du ALDRIG drukket?
5. Hvorfor skal du ikke have en shots med? Drik den nu. Joo, kom nu.
6. Er det ikke kedeligt bare at være.. dig selv? Haha, altså undskyld. Men du ved hvad jeg mener.

Og nu tager vi den én gang for alle. For næste gang nogen spørger, så bæller jeg en flaske Rasputin i TRODS.

1. Det kan man godt sige. Jeg har dårlige nerver så det basker. Hvis jeg drikker mig fuld, kan jeg være helt sikker på en efterfølgende dag med rysteture og ubehag, der kun kan kvæles med stærke medikamenter.
2. Ja.
3. Nej. Selvom min mave måske godt kunne antyde noget andet .
4. Også i den grad.
5. Fordi.. suk.
6. Nej, men det er til gengæld jævnt irriterende at have alle sanser skærpet når du står og ølånder på mig og generelt bare giver mig lyst til at slukke en cigaret i øjet på dig.

Er alle svar dækket ind? Godt. Så er alle glade.

Man er vel en slags

2011-09-29T02:50:00.000-07:00

Har overnattet i lille rækkehus uden for byen. Med lædersofa og sorte hylder. Enkelt. Stilet. Tydeligt beboet af single mand. Som engang boede med en kvinde i selvsamme hus.

Er blevet klogere på fredagsdate. Ved nu at han at han ikke skriver fordi "han bare er en klovn til den slags". At han ikke er så god til at støve af. At han udfritter mig om min fremtid, fordi han tester om den passer til hans. Muligvis. Eller også fylder han bare død luft ud, mens vi står og ryger ud af terassedøren.

Kan mærke at jeg ind i mellem bliver ramt af en slags storhedsvanvid. Af hele scenen. At jeg er for farverig og kreativ til provinsmand i rækkehus. At jeg muligvis ville komme til at kede mig ihjel. Drikke mig fuld om tirsdagen og gamble vores madbudget op.

Men så bliver jeg revet ud af dagdrømmen ved at mand kysser mig på kinden og siger: Hvor var det dejligt at vågne op med dig.

Og det får mig til at tænke på hvordan jeg får kombineret hende den festglade og grænsepsykotiske multikunster med hende der gerne vil have et trygt og stabilt liv med regelmæssig sex og mand der laver kaffe. For jeg kan egentlig godt lide at ligge der i blødt sengetøj og kigge på ham den veltrænede der går rundt inde i stuen.

Så derfor tager jeg til Esbjerg i morgen og bruger min weekend på at være i den første karakter. Med venner der er ligeså dysfunktionelle som mig. Man ved jo aldrig hvornår det er slut.

Alternativ psykologi

2011-09-26T04:59:00.000-07:00

Nogle gange har jeg lyst til at brække mig i lårfede stråler over velmenende råd. Jeg ved selvfølgelig godt at folk vil mig det bedste und so weiter, men ofte gør gode råd bare det hele værre.

Som da psykoterapeuten kiggede på mig ovre fra hendes skarpt klippede page.
Kan du ikke tage et par måneder uden mænd - gå nogle lange ture og skriv dine tanker ned? Rigtig lære dig selv at kende. Tror det vil være godt til dig.

Havde lyst til at fyre kleenex og knytnæve i hendes terapeutiske jeg accepterer alle reaktioner i dette lokale ansigtsudtryk, så guldindfattede briller og page fløj af helvedes til.
Lære mig selv at kende? Undskyld, men hvem tror du jeg slæbt rundt på de sidste 27 år? Har absolut ikke behov for mere alenetid.

Har brug for:

A: Fredagsdate gider at svare på mine sms'er, så jeg ikke føler mig som en needy småfed teeanger ingen gider at have. (Hvad? Den følelse aktiverer det faktisk i mig)
B: At tabe 10 kg i rekordfart. Kan det indre ikke fixes, så hjælper det altid at se blændende godt ud.
C: Penge. Det løser alt. ALT!

Og hvis jeg så går en lang tur oveni, så er vi da ved at være der.

...ikke?

Bartenderflirt

2011-09-25T01:47:00.000-07:00

"Ham skal du ikke score. Så ber' du altså selv om det. En bartender er IKKE boyfriendmaterial."

Maybe not. Men han så fandme sød ud. På den meget naturlige måde hvor man bare er easy on the eye, og ikke fordi man prøver på det. Desuden var det en såkaldt jordnær bar. Hvor gæsterne var i slidte Converse og udelukkende drak øl.
Eyeballede ham i næsten 4 timer. Meget diskret. Men nok til at konstatere at han gjorde det samme med mig. Med sådan en intensitet at jeg pludselig godt kunne mærke at jeg ikke havde fået nok at drikke. Og at jeg for fanden da godt kunne have brugt 5 minutter mere på mit hår (!)

Kammarater var fulde. Og Kirsten Gifteknivs-kække. Truede ned at gå op og score hans nr. Snerrede NEJ! op til 50 gange. Det var en af de flirts der ikke skulle blive til noget. Fordi han stod dér og jeg stod her.
Så jeg gik hjem. Nåede dog at ærge mig et par gange på hjemvejen.

Havde lige skiftet til stor t-shirt og bong-hår da der kom en sms. Fra ukendt nummer. Hvor der stod at jeg så sød ud.
Gæt hvem der havde udleveret mig? Tænker at der er blevet slynget noget "Min veninde synes du ser sshød ud. Vil du ikke have hendesshh nummer" hen over bardisken? Hej folkeskole-taktik.

Nå, men det er jo meget sødt. Og godt for hende den halvtykkes selvtillid. Nu er kunsten så IKKE at blive revet med. Because of the bartender thing. Og min datingkarma i det hele taget.

Men altså.. han så godt nok sød ud.

Deprimood

2011-09-22T23:31:00.000-07:00

Hold nu kæft hvor er det deprimerende ovre i livet. Det regner. Konstant. Mit hoved føles som en væskefyldt pilatesbold og min cyklus tillader kun joggingbukser og løse bluser. Hvilket egentlig passer glimrende, da det camouflerer forvasket bh med tendens til bananpatter, og chokolade-håndtag.

Har fået noget sms om at vi skal tage det stille og roligt. Og se hvad der sker. Fra fredagsdate. Og jeg fatter ikke om det er en sød afvisning. Eller en reel opfordring. Jeg er for farvet til at se det med neutrale farver - er tilbøjelig til at tolke det som en afvisning, så jeg kan komme videre. Og slippe for besværet i det lange løb.

Beklager hvis min blog er én lang klage sang af deller, mænd der svigter og sms'er der ikke bliver sendt. Men GiveAways, Awards og muffinopskrifter skal du et andet sted hen for at finde. Her er det ren ynkelighed. Enjoy.

Venteposition

2011-09-22T02:53:00.000-07:00

Er dumpet til eksamen. Prøver at tage det ind lidt af gangen og ellers bare stor-ignorere det. Mit humør er i forvejen præget af for meget junkfood, for lidt motion og for lidt kontakt med fredagsdate (som nu er stoppet helt med at skrive)

Heldigvis er jeg efterhånden så rutineret i nederlag at jeg nu selv kan vælge hvornår de skal bearbejdes. Igår var jeg på arbejde, så dér pakkede jeg det sammen. Så da jeg om aftenen havde en massagetid kunne jeg, smart nok, ligge og vande høns ned i brikshullet, mens nogle stærke hænder glattede stress-myoser ud.

Er træt. Orker ikke reeksamen. Orker ikke at bearbejde fredagsdate ved at overbevise mig selv om at er hans tab. Desuden fik jeg en opsang af en nær ven/gammel flirt igår - at jeg kraftedme selv var skyld i at mændene rendte væk, når man knap nok kunne komme ind til mig, pga opbyggede mure og forsvarsmekanismer.

Nå. Be-fucking-vares. Så jeg tog min telefon frem og skrev selv til fredagsdate. At jeg savnede ham lidt. Stor satsning. Føltes som om jeg lige havde oddset hele min garderobe på et altid-tabende fodboldhold.
Han skrev i lige måde, men at han var på kursus hele ugen :(
Kan i princippet forstås begge veje. Håber at han så selv kan skrive, når han ikke er på kursus længere.

Ikke for noget. Men jeg har faktisk ikke psyke til tvetydige sms'er. Eller ventepositioner. Jeg vil bare gerne have en sød sms. Er det for meget at forlange?

Nogen gange..

2011-09-21T09:00:00.000-07:00

..Så overvejer jeg at tage et kæmpe lån i banken og investere dem alle i terapi. Jamen seriøst. Ikke bare en enkelt gang i ugen hvor jeg sidder i blød stol overfor forstående type og græder snot over dengang min far ikke gav mig et knus. Men sådan med regressionsrejser, nedbrydning/genopbygning af personlighed og hardcore coaching.
Så sidder jeg og dagdrømmer om den person jeg kunne blive. Det er altid sådan noget med at jeg pludselig også har stort sundt hår og nogle øko-børn med friske kinder, løbende efter mig. Og en mand der laver kaffe til mig.

Men så vågner jeg op og kommer i tanker om haltende økonomi, håbløst selvværd og tyndt hår. Plus den mand jeg ikke har, og de børn jeg ikke kan overskue tanken om at få. Og som regel kan jeg godt finde en accept i det. For det er jo sådan det er. Og man kan jo i princippet skabe den virkelighed man ønsker. (undtaget håret. Dét løb er kort)

Universet har jo også noget at skulle have sagt. Selvom det ofte misforstår mine signaler om en ihærdig mand og sender den forkerte fyr på opgaven:

Så må man jo enten finde accepten frem igen, eller også må man nøjes med en irriterende mand der tilsyneladende er fuldstændig blottet for evnen til at forstå tavshedens hint.

Suk.

Sådan er det bare!

2011-09-19T04:55:00.000-07:00

Jeg har, med meget blandede følelser, opdaget at min fredagsdate er vild med Ørkenens Sønner. Like, ikke kun fan af dem, men også tilmeldt et event med dem. Som man betaler for at komme ind og se.

.....

Jeg håber aldrig han kommer glad hjem fra et show og laver en parodi, så jeg også kan grine med. Det var lidt ligesom dengang jeg boede i Aarhus og datede en upcomming komiker - jeg har ikke psyken til at sidde og pligtgrine af noget jeg ikke synes er sjovt.

Må finde andre områder hvor vi er spot on. Ellers er det dødsdømt. Sådan er det bare.

Ej.. vel?

Afslappet lækker og en kende irriteret

2011-09-17T09:41:00.000-07:00

Begynder at synes det er en dårlig idé. At han kommer. Havde det jo faktisk nærmest ok med at junke fjernsyn og pudse næse 50 gange i timen. Og være grim, uden nogen tog notits af det.

Problemet ved at være syg, er at jeg også bliver hurtigere irriteret. Fx var min tur til Rema1000 idag, ren overlevelsestur. Måtte hypoventilere (pga snot) blandt rædselsfulde og hyperaktive lørdagsbørn der plagede deres mor om slik. Og generelt bare var i vejen. Imens havde jeg feber, svimmelhedsanfald og troede hvert minut ville blive det sidste i min levetid. Gå hjem og vug, BS Christiansen. Vildmark og bjergbestigning? Pff... prøv Rema1000 lørdag formiddag med feber.

Nå, men hvis fredagsdate forventer en smokin' femme fatale i vinrødt lingeri, så bliver han skuffet. Har højst taget en bh på indenunder t-shirten. Måske mascara. Ved stadig ikke hvor meget han er værd at oppe sig for. Det er sgu ikke hans sms'er der gør mig lun i krydset. Ufravigeligt krav: Næste mand skal være i stand til at fortælle mig at han tænker på mig. Bare en enkelt gang (eller to) i løbet af en uge. Og så vil jeg skide på om han ikke er "sms typen". Mama needs attention.

Og nu vil jeg finde noget sygetøj der gør mig lækker på en meget afslappet måde.

Blå shots

2011-09-16T21:24:00.000-07:00

Har influenza.

Sneg sig ind på mig natten til torsdag. Eskalerede fredag, hvor jeg havde meldt mig som frivillig hjælper til skolens årlige sportsdag - med fest og fysiske aktiviteter. Perfekt til en influenza.
Nå, men tog det selvbenægtende fjæs på og sprayede bleghed væk med Tan In a Can = fantastisk koncept.
Holdte ca. 2 timer. Indtil immunforsvar gav op, og jeg fandt en høj stol oppe ved baren (frivillig hjælper = fri bar). Cute gæstebartender synes jeg skulle drukne min forkølelse i blå gajolshots. Holdte fint. Og hosten var da væk?!

Gav op ved middagstid og sejlede hjem i anonyme omgivelser. Holdte slik/Otrivin/Treo orgie i sofa. Fredagsdate skrev at han også var syg og om vi skulle være ynkelige sammen lørdag. I teorien en hyggelig idé. Men ved ikke om jeg er klar til at præsentere ham for Zlatko Burik look. Især ikke når manden sender sms'er med lumre undertoner. Spiller sgu dum og sender smileys retur. Uden supplerende tekst.

På den anden side er det en god mandeprøve. Hvis han kan se mig med dét look og stadig være into me, så kan han måske godt være værd at sænke paraderne for. Just sayin'.

Eksamenslæsning....og kage

2011-09-14T03:44:00.000-07:00

Det er en af de dage hvor overskuddet kun rækker til at ligge på sofaen og æde kage. Jovist, læser da også til eksamen. Og planlægger at tage i fitness. Planlægger. Dvs jeg har pakket Hummeltasken - som står og kigger hånligt på mig, mens jeg møfler rundt efter fjernbetjeningen.

Men det er også vejret, ikke? Jeg mener, det er jo en vinterdepression waiting to happend. Det skriger dyne og indendørs hygge. Og har faktisk vasket tøj. Og støvsuget. Så fortjener jeg måske ikke den franske snegl?

Fuck. Jeg kan bare mærke at mit sind ikke egner sig til 3 timers prøveeksamen i neuro-anatomi. Uden hjælpemidler. Er højst tilladt at have blyant med i tasken. Og panikangst i hippocampus.

Skriver stadig lidt med fredagsdate. Min venindes kæreste arbejder med ham, og har derfor haft lidt insider-sladder til mig. Han syntes vores date gik godt, men han var ikke klar til en kæreste. Det kommer nu ikke som nogen overraskelse.

Der var engang en klog mand der sagde at definitionen af dumhed var at gentage den samme fejl igen og igen og forvente et nyt resultat.

Den lader jeg tale for sig selv.

fredag/søndagsdate

2011-09-12T11:01:00.000-07:00

Min fredagsdate er ikke den store sms'er. Overhovedet. Til gengæld er han sådan en der kommer og putter med mig om søndagen. Det kunne jeg godt vænne mig til.

Læser til eksamen og har heldigvis ikke tid til at analysere og være negativ over tvetydige signaler og angstsved. Jeg prøver for så vidt muligt at acceptere mine tanker: Ligemeget hvad jeg gør, kan jeg ikke gardere mig mod dumme svin - er bare nødt til at stole på at når den rette kommer, så er han all in. Uanset hvor småfed og neurotisk jeg er. Hvilket, hvis jeg praktiserer tanken nok, giver mig en helt anden ro til at lære min fredagsdate at kende på.
(og så glemmer vi lige at mændende i mit liv efterhånden er så forbipasserende at de ikke engang får navne længere, men blot ugedage)

Fredagstævnemøde

2011-09-09T16:54:00.000-07:00

Nå, men jeg fik jo krise allerede ved 17 tiden. Makeuppen drillede og jo mere jeg prøvede at rette ud, jo værre blev det. Gav op.
Så startede krigen med at sætte extensions i. Ville have noget højt på toppen og noget langt ned af skuldrene. Besværlig opgave. Røg ca. 10 smøger undervejs. Gav op igen.
-Og gik på date med Boy George look.

Det var en af de få dates hvor jeg var tryg fra starten. Der var ikke så meget pis. Han kom og hentede mig og vi gik på en bar og fik et glas vin. Snakken var flydende. Han spurgte ind til mig og var generelt en gentleman. Så meget en gentleman at han fulgte mig helt hjem til gadedøren og spurgte om vi kunne ses igen.

Det kan jeg da godt lokkes til...?

I mit næste liv vil jeg..

2011-09-09T02:00:00.000-07:00

-Være slank. Sådan genetisk slank, uden tendens til vinkedeller og æblekinder.
-Sætte mig ind i politik.
-Knalde Morten Resen.
-Være sådan en der drikker rødvin.
-Og synes fagbøger er spændende
-Have en stram blære. Så jeg kan nyse og grine når nogen siger noget sjovt, uden at sjatpisse.
-Have nogle smukke børn.
-Plus psyken til at beholde dem, og ikke sætte dem til salg i den blå avis efter et par uger.

Men udover det, så har min søde veninde givet mig et break fra min eksamenslæsning, ved at hooke mig up med hendes kærestes kollega. Som jeg skal på blind date med i aften. Uden at vide en skid om ham. Udover arbejdsplads og navn.

Sindsoprivende.

Et eller andet sted har jeg lyst til at aflyse, tage mine gamle natbukser på og bruge min fredag på at æde mig de 2 kg på, jeg har tabt efter 1½ uges slankekur. Det har jeg ikke fortalt? Nåhm, jeg har været Aktive Dorte i den her uge. Med kaninkost, motion og det hele. Mangler stadig 10 kg, men det er nemt at smide. Især når man er medicineret, over-eater og generelt doven og ustabil.
Piece of cake.

Men mht daten. Orker jeg det lige? Er sgu begrænset hvor stor en succes det kan blive, når jeg har mig selv med som gæst. Kan ikke være sød, smuk og klog på samme tid. Kommer altid til at bande. Eller spilde.
Håber faktisk han er ligeså nervøs - og derfor har skruet forventningerne helt i bund.

Hvilket giver mig lyst til at føje et punkt mere til listen:

I mit næste liv vil jeg have selvværd nok til at synes jeg er the Rolls Royce of women. Intet mindre.

Lille fyr - mystisk sms

2011-09-07T09:35:00.000-07:00

Nåhm, jeg skrev lidt med en fyr ovre fra skolen. Havde lagt mærke til ham før - han var lille, men lidt chokolade/latino lækker.
Det viste sig at han boede 3 blokke fra mig. Husker ikke hvordan det ene tog det andet, men efter spinning og et langt bad, var jeg på vej til sen aftenkaffe. Ihærdigt forsøgende på at glemme at klokken var 22:30, og jeg skulle besøge en fremmed mand i hans hjem. Ord som stjernepsykopat og øksemorder blokerede jeg elegant.

Han var rigtig sød. Vi snakkede i et par timer og endte med at kysse lidt. Da jeg kom hjem skrev han en tak for en hyggelig aften sms. God stil. So far so good.

Havde egentlig ikke tænkt videre over om jeg ville se ham igen. You know, højde/alder dilemmaet. Men så idag, lidt over middag, bippede der sådan én her ind på mobilen:

Hej :) Jeg tænkte på du ska altså vide, jeg er begyndt at snakke med en pige som jeg førhen har datet. Og det vil jeg ikke ligge skjul på. Vil bare være ærlig:)

??

Det er det der irriterer mig ved mænd. De klynker over at kvinder er hemmelighedsfulde og besværlige, men de er selv ligeså mytiske. Mindst. Det var 10 timer efter vi havde siddet og snavet! Så dukkede hun lige op i morges eller hvad?
Arj, men for fuck sake. Gad ikke engang blive irriteret. Sendte bare et "go get her" retur. Over and out.

Og nu skrider jeg til yoga.

Lille fyr - lang dag

2011-09-06T16:19:00.000-07:00

Har været på en meget spontan date. Med en halv-spanier på 1.73 cm. Meget pæn. Og guitarist i noget metal-band. Minus: Han er 3 år yngre end mig og .. 1.73. That's a pretty small dude.

Ok. Ved godt der mangler noget indledning, men klokken er 1 og det har været en lang dag.

Nu vil jeg bare se dyner!

Her går det godt. Send flere alopammer!

2011-09-05T12:53:00.000-07:00

Er stadig i depressivt mood. Bums på brystet er heller ikke forsvundet endnu. Til gengæld har jeg bestilt hair-extensions på nettet. (ved ikke hvem jeg prøver at narre)

Har haft en lang dag på skoledagen, hvor jeg ikke har lavet andet end at junke kaffe og se pissed ud. Tager det som et kompliment når samtlige klassekammerater spørger om der er noget galt. Det må da betyde at jeg ikke altid ser sådan ud.

Som et lækkert lille twist, mødte jeg fysioterapeuten i kantinen. Virkelig dejligt, når man tager i betragning at jeg var i bamsestøvler, sweater og generelt bare kørte noget hviskelæderlook. Smilede ikke tilbage til ham.

Nå. I det mindste har jeg ikke spist sukker i 4 dage - OG har været nede og træne her til aften.

When life gives you lemons - så sørg i det mindste for at se lækker ud.

Walk Of Shame - nu med dybe tanker på hjemvejen

2011-09-04T03:48:00.000-07:00

Jeg tror at nogle mennesker er til one night stands - uden skrupler (mænd) Og at den anden del ikke er til det.
Spillet, akten, efterspillet, den stille telefon og det store spørgsmål.
Skal vi ses igen? Var jeg pæn/fræk nok? Lagde han mærke til den rødglødende bums på mit brystparti?

Og de efterfølgende tanker. Hvorfor gik jeg ikke hjem? Det var så obvious hvad der skulle ske. Du kunne enten gå om bord - or make a run for it.

Men det er så fristende! Her sidder jeg, med perfekt makeup og glatbarberede ben og hungrer efter omorg, som et WW medlem efter en smørstang. I think i'm going in. Og så tager jeg skraldet dagen efter.

Han stod op før mig. Gik i bad og lavede kaffe. Hvilket var en lidt træls kontrast til mig selv der først vågnede med strandvaskerlook og sandpapirs-tunge, da han kom op og sagde at han skulle afsted. Knusede farvel med et nåhm, vi ses jo lige pludselig.

Burde måske havde haft yes jeg har fået sex -humør på vej hjem, men det var ærligt talt langt fra.
For jeg kender jo proceduren. Jeg er hende der er selvsikker, feminin og spændende. Knalde-indbydende. Catch and release. Ikke en man bliver kærester med.

Og jeg er så træt af det. Det er som at gribe ud efter noget, universet tydeligvis ikke mener jeg skal have. Og i virkeligheden, inderst inderst inde - så er det jo ikke dumme mænd jeg er træt af. Som sådan. Det er ikke dem der giver mig etikken. Det er mig selv.

Gud hvor jeg hader det.

Koncert og manglende gadelys

2011-09-02T17:43:00.000-07:00

Engang kom jeg pissefuld hjem kl 3 fredag nat og drattede omkuld med en halv pizzaslice på bordet. Nu kommer jeg hjem, mere træt end fuld, og sætter mig til at blogge(!)

Har hørt Big Fat Snake i selskab med en røvfuld glade provinsmennesker. Med kiksede frisurer og fadøl i hænderne. Var også på bar med nogle russere. Cyklede hjem i monstermørke (mind mig lige på at skrive et klagebrev til byrådet der har valgt at alle gadelygter skal sløjfes efter kl 1) Det er måske ikke livsfarligt, men det er nogenlunde angstfremkaldende at køre igennem en masse sort i sin semibrandert kl 2:30 om natten.

Nå. Men det var en god aften. Og noget siger mig at aftenen i morgen bliver endnu bedre. Men mere om det en anden dag.

Hah!

Fucking fuck

2011-08-30T08:42:00.000-07:00

Ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om 21 årig ekskæreste der har scoret en pige med børn. Ikke bare børn, men baby-tvillingepiger. Og nu gladeligt poster billeder af dem på Facebook og statusopdateringer der omhandler "hans piger". Som om det er hans, altså.
Og det er jo pissesødt. I teorien. Jeg er bare så lille indeni at jeg i stedet synes det er pisseirriterende.

Har hovedpine. På fjerde dag. Hvilket ikke rigtig passer sammen med ny uge, skolestart og kagestop. (Hvem sagde sukker-abstinenser? )
Nåhm, er sådan set også lidt olm i betrækket. Fysioterapeut har afleveret min jakke til en fælles kammerat. Åbenbart mere overskueligt end at se mig i 2 minutter. Frøs lidt til is indeni da kammerat kom med jakken.
Føler mig slået hjem.

Det ligger så meget imod min natur at ignorere folk, og især de romance-relaterede, der kun har været søde ved mig. Ligemeget hvor meget jeg graver i hjernen, kan jeg ikke sætte mig ind i det. Han kommer fra en god familie og alting.

En eller anden brainy læser, smæk mig et par på skrinet og fortæl mig at det er HAM der er psykotisk! Hvorfor har jeg skyldfølelse på størrelse med Kuwait?

Fucking fuck altså.

..og highlights

2011-08-28T10:22:00.000-07:00

-Har gået en rask tur på en ½ time. Det lyder muligvis ikke af meget, men med regnvejr, pigesmerter og hovedpine, krævede det overtalelses-evne og skræmmetanker a la Er du klar over at din røv bliver større og større?

-Starter i skole igen i morgen. Første 4 timer står på neurofysiologi - welcome back! Har aftalt at mødes med fysioterapeut, så jeg kan få min jakke. Har stadig ikke udarbejdet hvilket humør jeg skal møde ham med. Måske bare godt humør. Jeg er jo et overskudsmenneske af rang.

-Har stenet Valg og Støt Afrika Nu det meste af weekenden. Har ikke hjerne til at sætte mig ind i det ene og ikke penge til at støtte det andet. Men lækkert at andre har. Alligevel.

-Har brugt et kvarter på at flexe i bare bryster foran spejlet. Kan nu hoppe skiftevis med dem, som en anden olieindsmurt bodybuilder. (er vi enige om at jeg VIRKELIG snart trænger til at komme tilbage i skole?)

-I morges havde jeg et ubesvaret opkald fra Knuset. Med opkaldstidpunkt 03:02. Totalt bootycall. Egentlig længe siden jeg har fået sådan et. De plejer at blive væk, når jeg først har udfoldet mig.

Weekendens strabadser

2011-08-27T02:19:00.000-07:00

Hvad jeg brugte min fredag aften på? Tude, æde et rør Pringles, se Legally Blonde (why?), og slette gamle lumre sms'er. Kun afbrudt af ture til toilettet, elkedlen og jagt på mobiloplader. Og ellers bare fedtet ind i nusset dyne.

Kender i den tanke, at hvis man 7-9-13 pludselig skulle kradse af, så ville man virkelig ikke findes sådan her? I seriøst tarvelige trusser, stopfyldt askebæger på skødet og afskallet neglelak på tæerne? For slet ikke at nævne lejligleden. Kører noget sporadisk og halvhjertet oprydning for tiden. Kun udført når et spontant energi-anfald stikker sit hoved frem. Varer som regel kun i 10 min. Har faktisk kigget på den samme fyldte skraldepose i 3 dage nu.

Vågnede ellers op med i DAG skal der fandme ske noget attitude. Så jeg fik vasket op og cyklet i Bilka. Huge deal. Krævede kæmpe overskud. Så fik jeg ondt i maven, kom i tanker om cyklus, og cyklede hjem i seng. Tilbage hvor jeg startede.

Men jeg vil stadig gerne give mig selv credit for at cykle i Bilka. Alle ved sgu da det kræver en psyke af stål og murbrokker at troppe op derude en lørdag formiddag. Alle.

Stadig

2011-08-26T06:05:00.000-07:00

Da jeg i aftes sad på en halvsnusket bar med min kollega, snakkede vi om fordele og ulemper ved at flytte tilbage til sin hjemby.
Jeg har tit reflekteret over specielt én ting der vil være svært ved at flytte tilbage: Sidste gang jeg boede i byen havde jeg min far og min søster boende inden for en radius af 1 km. Nu er de placeret på hver deres kirkegård. Der mangler en stor del af mit liv og når jeg ikke bor i min hjemby, mærker jeg ikke sorgen på samme måde, i og med de aldrig har været en del af min geografiske tilværelse heroppe.

Min kollega kiggede indgående på mig og spurgte: Har du det stadig sådan? M. tryk på stadig.

Hvilket udløste en velkendt irritation og trang til at sætte hænderne i siden og begynde på en længere prædiken.
Det går ALDRIG over. Ja, man lærer at leve med det, men det er sgu da kun fordi man er tvunget til det. Og ja, livet går videre, men det fjerner sgu da ikke tomrummet. Og ja, jeg har det stadig sådan - fordi jeg er sådan en ynkelig person der et eller andet sted stadig ikke har fundet fred med at min far drak sig selv ihjel, og min højtelskede søster på 27 år, mistede livet en uge efter.

Men det sagde jeg selvfølgelig ikke. For der er ingen der mener det ondt, når de spørger sådan. Det er blot et spørgsmål om uvidenhed og det skal de ikke straffes for.
Og for det meste snakker jeg aldrig om det. Netop på grund af disse reaktioner + folks generelle trang til at stikke hovedet i busken, så snart noget bliver ubehageligt.

Og det er som sådan ok. I think. Hvis ikke det var fordi det havde den stik modsatte effekt: De vil skåne mig for at snakke om noget trist, og i virkeligheden er det mig der ender med at blive snydt for et meget tiltrængt pusterum. Hvor jeg kan sætte ord på min smerte, og ikke bare drukne det i mænd og raffineret sukker.

Så ja, min kære kollega. Jeg har det stadig sådan.

Onsdagssnegle og øl

2011-08-25T10:06:00.000-07:00

Er inde i en sukker/alkohol/smøger/jegharsommerferieogikkestyrpåenskid periode. Hvor middagslure er obligatoriske og en onsdagssnegl på størrelse med en skotøjsæske er et reelt bud på et måltid.

Nåhm i aften tager jeg ud og drikker en øl. Stille og roligt. Hvis jeg gør mig RIGTIG god, tror jeg godt jeg kan transformere mig fra bumset sofakartoffel til sexet barlus. Men det kræver krigsmaling. Og kaffe. Plus hårlak.

Hvis det ikke var for concealer og hårnåle tror jeg faktisk aldrig jeg var kommet uden for en dør.

Sæt igang!

Note to self

2011-08-23T00:45:00.000-07:00

-Gå aldrig med til at lave en parprofil på scor.dk in the heat of the moment. Med fysioterapeut. Pludselig står det ringende klart hvor stort et svin han er. Dels når man logger på og ser alle de piger han har skrevet til, dels når man sletter profilen, dumper ham over Facebook og får absolut INTET respons.

-Glem aldrig pissedyr skindjakke hos foromtalte røvhul. Det er nogenlunde besværligt at få den hentet, når en vis person hverken responderer på sms eller Facebook.

-Når du er ked af det, så få det ud. Gerne alene. Det er ok. Så genbo ikke pludselig sidder med en rødmosset psykose der pludselig hverken kan holde sammen på det ene eller det andet. Især når han egentlig bare kom for at låne en smøg.

-Lad være med straffe dig selv med vin, kager og smøger. Det hjælper ikke. Har vi i øvrigt ikke også erfaret det snart? Det er sjældent en god strategi at krydre lavt selvværd med 5 kg vægtøgning og rygerlunger.

Byliv kontra provinsliv

2011-08-21T01:35:00.000-07:00

Intet virker som et større motivations-boost, end når en sejlende beruset mand spørger om man er gravid - eller bare tyk.

Til gengæld var der en masse andet der opvejede det kolde brusebad af et spørgsmål. Som fx

-At møde gamle veninder der hvinede af fryd da de så mig.
-Spise Thai-snask kl 3 om morgenen med min glade og fulde mor.
-Putte med søsters børn og få våde børnekys på kinden (20 gange bedre end at blive kysset af fulde stoddere)
-Danse med 50 årig flintrende glad mand der lignede en der havde the time of his boring life.

Der er noget kontrastfyldt ved at tilbringe en weekend i sin hjemby. På den ene side overvejer man at flytte hjem til de gamle rødder, hvor gaderne er velkendte og man ved hvilke venner man får - og allerede har.
På den anden side er det dejligt at have sin egen lille provinssmøre, hvor man kan passe sig selv. Sige tak for en god weekend og forsvinde.
Hjem hvor kiosken lukker kl 22 og gadelamperne slukkes efter midnat. Hvor fritidsæt er et reelt bud på en hverdagspåklædning. Hvor man kan svede og være grim når man prøver på at dyrke motion, uden at møde sin ekskæreste med en barnevogn.

Hvorom alting er, er jeg klar til at komme hjem. Til min hullede sofa og min fjernbetjening der kun virker, hvis man udøver vold og trusler. Til mit smadrede spisebord og spraymalede stole i liderlige farver. Hjem til det hele.

Tak for denne gang, Esbjerg.

Drumroll, please

2011-08-20T06:56:00.000-07:00

Jeg mødte trommeslageren i byen i går

Musikken var høj, stemningen var god og jeg, hvis jeg selv skal sige det, havde en god hårdag. Han slentrede gennem lokalet med tilbageslikket hår og selvsikkert blik. Havde nærmest glemt det efter 10 måneder. Hvor freakin' lækker han er. En af de pisseirriterende mænd der kun bliver mere sprøde med alderen. Grå stænk, ja tak. Og det er ikke kun mig der er fan. Andre kvinder lurer på ham, som tigre der kredser om et stykke gazelle i Converse.

Tiltrækningen var mutual og, might i add, virkelig magnetisk. Pludselig stod jeg lappede hans komplimenter i mig. Seriøst overvejende om jeg ikke bare skulle ditche koncerten og finde en gyde jeg kunne propel-snave med ham i.

Heldigvis var jeg for ædru. Og heldigvis kunne jeg ikke glemme at han var en røv sidste gang. Og dem gider vi jo ikke, hvis vi kan undgå dem.

Men for helvede. Hvor trængte jeg bare til lige præcis dét. Og så fra en mand er 1000 gange mere lækker en fysioterapeuten. Thank you, karma.

Selvhjælpsbøger, almindeligt tungsind og fysioterapeut (of course)

2011-08-19T02:57:00.000-07:00

Jeg siger det bare. Indtil videre er jeg kun blevet mere fustreret af den bog. Måske fordi der i indledningen står at man skal forvente flere års arbejde med sig selv. Og at det altid vil være en kamp.

Jamen, super. Hvor meget af ens nuværende psykose skal man så fraregne? Eller tillægge? And tell me.. er det så meningen at man dropper datingen, mens man "arbejder"? For så kan jeg ligeså godt indrømme nu at jeg ender med at veje 200 kg og komme dobbelt op på antidepressive.

Mig og fysioterapeut leger stadig silent treatment. If anybody was wondering. Jeg ved godt at jeg selvfølgelig selv kan skrive. Men kan ikke overskue konsekvenserne - at opdage at han er ligeglad. Så hellere krølle mig den brøkdel mere ind i mig selv og føje ham til kirkegården med de forliste bekendtskaber.

PS. Hvornår åbner biblioteket? Tror jeg er nødt til at supplere bogen med nogle positive affirmationer Louise Hay style. You know, bare for ikke at gå helt i destruktiv mode.

Og derfor fortsætter vi med at sove alene

2011-08-16T09:48:00.000-07:00

..fordi fysioterapeut erklærer silent treatment, så snart jeg siger min mening. Hvilket jo hænder.
Må tilsyneladende kun få respons, når jeg sender pikante billeder og generelt er nem og medgørlig.

Nogen gange ik'? Så får jeg lyst til at cracke vinduet op og råbe WHAT THE FUCK? ud i gården. Med skinger Cecil-stemme.
Men det gør man jo ikke, vel? Fordi man er udstyret med selvbeherskelse og sårn'. Så i stedet tager man sin halvrustne damecykel, suser på biblioteket og låner Kvinder Der Elsker For Meget.
"Du elsker et menneske, der ikke opfylder dine behov, og fordi du altid har lært at pakke dig selv væk, opdager du ikke, at det er sådan det er"

Altså. Ok. Jeg ELSKER ham ikke. Og jeg HAR jo strengt taget opdaget at det ikke er sundt. Men det skal ikke stoppe Robin Norwood fra at fortælle mig en ting eller to.

Let the soulsearching begin!

Hvorfor vi helst sover alene

2011-08-15T00:53:00.000-07:00

Natlige hosteanfald. Hvor samtlige muskler og resterende lungefunktion går i hævnaktion og bryder ud i astmatisk krampeanfald.
Semi søvnapnø. Tænker at det ser alt andet end charmerende ud, når den sovende prinsesse i den sexede natkjole pludselig muterer til et skudt vortesvin der snorker som en 58 årig mandlig alkoholiker. (Hej far. Tak for de gode gener)
Morgensmøgen. Den kan ikke undværes. Heller ikke selvom man skal hænge halvt ud vinduet og skamme sig.
Morgenkaffen. Som det fucking første. Nej, vi skal ikke flette ben og ligge og ånde hinanden ind i krydderbollen. Must. Have. Coffee.
Når tarmsystemet reagerer på den føromtalte kaffe. Behøver vidst ikke uddybes.

Har sovet ved fysioterapeuten i nat. Kæmper stadig med forbehold, angst and whatnot. Men altså.. det er virkelig dejligt at være tilbage. Så kan jeg altid give mig selv dummeslag bagefter. Tænker jeg.

..!

2011-08-13T09:57:00.000-07:00

Det er noget rod. Helt igennem.

Jeg ville jo helst gerne være den ældre femme fatale der æder fysioterapeuten råt og være ligeglad med hvornår han skriver og hvad hans sms'er betyder. Det er mig der har styringen denne her gang. Officielt.
Hvis jeg så bare kunne blokere denne her ongoing tankesmøre:

Dump ham. Han var ikke god for dig dengang, og han er ikke god for dig nu. Du er tidsfordriv, mens han nyder godt af at få sex når han kan. Han har en kærestesøgende profil på dating.dk, for christ sake. Ergo, leder han efter noget bedre. Hvor mange fede alarmklokker skal du lige have tudende i øregangen? For dig er det ikke kun sex. Ligemeget hvor cool du bilder dig selv ind, at du er.
Du skal skride. Punktum.

Fik jeg nævnt at det er noget rod?

Fuck. Sådan i det hele taget

2011-08-11T00:58:00.000-07:00

Jeg er ynkelig. There, i said it.

Men igår tog mine følelser styringen. Eller, det gjorde nogle gamle følelser der pludselig holdt re-union i hjerteregionen, da en hvis fysioterapeut dukkede op. Prøvede at bekæmpe det og læse gamle indlæg hvor jeg sviner ham til, men kunne ligesom godt mærke det var nytteløst. Jeg savnede ham. Og har et eller andet sted hele tiden gjort det.

Så jeg tilbragte en aften i velkendte arme. Imens jeg holdte ø-råd i hovedet, i håbet om at sende de mest needy tanker hjem. Havde garderet mindreværdsfølelse ved at vælge hans lejlighed, så jeg kunne forlade ham, after the show. (Det er noget med signalværdien, don't ask)

Og han gjorde det ikke nemt for mig. Kyssede mig og sagde han havde savnet mig. Inviterede mig til at blive. Fik vristet mig fri, og kyssede ham farvel. Da jeg sad i toget og kiggede ud af sorte vinduer, kunne jeg kun tænke på én ting:
Jeg har lige udnyttet en mand seksuelt i et forsøg på noget personlig hævntogt. Jeg skulle have holdt mig væk. Alene tanken om at stige på den karrusel igen, gør mig udmattet.
Så hvorfor fuck får jeg hjertebanken og bliver oprigtigt begejstret når han spørger om vi skal ses igen søndag?

Kraftedme svært at være afbalanceret i den her verden.

Og det gjorde det..

2011-08-07T16:20:00.001-07:00

..Altså lagde en dæmper på det. Var på brunt værtshus igår. Skålede med alle. Røg 200 smøger.

Nåhm, gav mit nummer til en 41 årig mand. Som VIDST nok var pæn. Havde i hvert fald meget øjenkontakt henover fedtet bardisk. Og 41? Voksen mand. Styr på livet. Det måtte han da have. Men da jeg i løbet af natten havde modtaget 17 mærkværdige sms'er, virkede det ikke som om der var styr på en skid. Heller ikke inden i mig.

Har sagt definitivt farvel til genbo. Manden der tog sin guitar, spillede You look wonderful tonight, mens jeg lå på hans sengekant med søvn i øjnene. Manden der dagligt fortalte mig at jeg var guddommelig smuk. Manden jeg ikke gad at være kærester med. Kunne godt mærke at han hældte mere og mere til hende i Århus. And who could blame him? Så jeg trak stikket, inden han selv gjorde det. Og det føltes ok.

Har det brugt det meste af min søndag på sofaen med skodfjernsyn og Pepsi Max. Med 41 årig på sms-fronten. Som skriver knuz.

Lord...give me strength.

Strøtanker

2011-08-05T22:18:00.000-07:00

Kan vi ikke snart parkere:
Udtrykket "Gi' den gas"?? Let's go back to basics. Og helt oldschool svare "I aften skal vi i byen og have det SJOVT!", når nogen spørger hvad man skal bruge fredagen på.

Er vi ikke snart færdige med:
-At være depressive over røvhuller der ikke ringer, ikke ønsker det samme eller sender en tvetydig sms. Det er efterhånden trættende at være hendes Bridget Jones kopien der er Single af en årsag.

-At ryge 10.000 smøger, for derefter at æde en pose slik og gå i brædderne. Og græde lidt i dynen. Fordi livet ikke rigtig ligner det, man engang drømte om.

-At behandle Breivik som en rockstjerne, opmærksomhedmæssigt. Ja Ekstra Bladet, også jer. Vi gider ikke se hans barndomsbilleder og udtalelser fra klassekammerater han gik i 6.B med.

Mangler faktisk lidt en reaktion når:
-Jeg finder fysioterapeutens profil på Scor.dk, hvor han søger gangbang(!), rollespil, par til leg og andre spicy udfoldelser.
-Jeg sveder som en et landshold i slutrunden når jeg gæster fitness.dk. Blender smoothies og tæller kcal så det grænser til OCD. Og vægten så smider 1½ PÅ.

Hvorom alting er:
-Så regner jeg med at makeup og stiletter kan camouflere low selfesteem og lettere overvægt. Hvis ikke, så kan hvidvin. Og benægtelse. Sgu.

Om at være en rygende motionist

2011-08-02T13:32:00.000-07:00

Vidste du:
At når man står i sit svedige træningstøj ude foran fitness.dk og tænder en smøg, så kigger enkelte forbipasserende på samme måde som hvis man var højgravid og stod med en uglebajer. Det værste er fandme at jeg pr. refleks bliver forlegen og prøver at skjule smøgen lidt. Det er jo helt galt.
Jeg burde råbe, så spytregnen står ud til alle sider:

Hallo! Jeg har halvt KOL, fede lår og en semipunkteret cykel, jeg burde kraftedme have en AWARD for at slæbe mig selv hele vejen herud! Yeah. that's right. Keep walking!

Evt. supplere med en knyttet næve. Og så ellers tage den semipunkterede hjem til sofaen. For jeg har fandme trænet. Så spiller alt andet en mindre rolle.

Det er sgu ok

2011-08-01T01:13:00.000-07:00

Grænser det til alkoholisme når jeg har lyst til at hælde en dl Bailey i min morgenkaffe?

Har ellers haft en ok weekend. Med hvidvinsbrandert og skumle værtshuse. Har sovet det meste af min søndag væk. Med dynen i benlås og Cola Zero i baghånden. Puttede lidt med genbo. Ja jeg ved det godt. Dumt. Han dater en i Århus og det er noget værre rod. Kan samtidig mærke at det ikke er mit ansvar hvad han laver østpå. Bruger ham jo selv kun til fysiske behov. And he knows.

Nogle gang bliver det sgu bare for depressivt, altså. At være det der alene. Jeg får jævnligt kommentarer fra velmenende læser der synes jeg skal holde en pause fra mænd. De har sikkert ret. Men det er sgu så nemt at rådgive andre. Hell, jeg gør det da selv dagligt. Og jeg har prøvet pauser. Mange gange. Har trods alt kaget rundt i datingbegrebet siden jeg var 16.

Men ved i hvad? Det er sgu ok. At være sær, småfed og kærlighedshungrende. Tror jeg. Eller, det er det sgu nødt til. for det bliver ikke meget anderledes pt. Jeg stresser mig selv ved at ville lave det hele om. Vægten, mændene, rygningen, brysterne. It's a never ending struggle.

Men jeg tror faktisk jeg hopper med på Dines on this one - det går sgu ok. Uden men'er.

Sukkerkold

2011-07-29T10:41:00.000-07:00

Holdte min slankekur i 4 dage, før jeg kastede mig frådende over en øretæve fra bageren. Fejltagelse nummer 1: Forlad ikke hjemmet i sulten og deprimeret tilstand. Gik sukkerkold halvvejs inde i gågaden. Sveden haglede ned af mig, og min irritationstærskel var faretruende lav.

Scene fra Flugger:

Middelaldrende ekspedient med stålgråt hår og hængepatter: Kan jeg hjælpe dig med noget?
Mig: Måske. Jeg mangler en rest af noget bestemt tapet. Det jeg havde, rakte ikke 100%.
Ekspedient (forsigtigt opererer tapetet ud af hænderne på mig) Vi vil helst ikke have at kunderne rører tapetet. Vi viser det frem.
Mig: Øh. Nå okay. Jamen det er noget der ligner det her*peger på noget blomsterhelvede*
Ekspedient: Du ved ikke hvordan det ser ud?
Mig: Jo! Når jeg ser det.
Ekspedient: Du har taget ikke en rest med?
Mig: Nej, det tænkte jeg ikke lige over. Men jeg ved jo hvordan det ser ud. (rækker ud efter noget lignende)
Ekspedient: Vi VIL altså helst ikke have at kunderne rører varene. Sig hvad du vil se, og så folder jeg det ud. (tager demonstrativt rullen ud, før jeg når at berøre den)
Mig (i humoristisk tonefald): Altså, nu står jeg ikke med fingre der er smurt ind i chokolade og jeg er temmelig sikker på at jeg kan holde på en rulle, uden at den går i stykker.
Ekspedient: (uden så meget som et minimalt smil) Nej, men sådan er proceduren. Vi har erfaring med at folk kommer til at krølle det, såeh...
Mig: Nå. (ser mig omkring) Er det her det eneste udvalg i har?
Ekspedient: Ja.
Mig: Så er det her ikke.
Ekspedient: Ja, undskyld men jeg synes det er meget mærkværdigt at du har tapetseret uden at have så meget som en rest tilovers. Det bliver svært for dig at finde.
Mig: Jeg prøver i en anden forretning. Tak fordi du foldede tapet ud for mig.
Ekspedient vender sig om og går. Uden at sige selv tak. Eller god fornøjelse.

Fik lyst til at gå derind igen og røre ved tapetet. Det hele. Hvad fanden er dét lige for en fremvisningsprocedure at behandle kunder som fedtede unger med urinsure barnefingre? Nå, men jeg fandt tapetet i en anden forretning. Hvor man gerne måtte tage det ned fra hylden selv.

Prøver nu på at finde ud af hvad min skaldede fredag aften skal bruges på.

Mulighed 1: Gå en lang tur.
Mulighed 2: Æde mere kage.
Mulighed 3: Gå i seng.
Mulighed 4: Skriver deprimerede blogindlæg, mens jeg drikker hvidvin og græder.

Svær beslutning.

Gamle klichéer dør aldrig

2011-07-26T08:05:00.000-07:00

Knuset vil ikke have en kæreste lige nu. Han er lige kommet ud af et langt forhold og vil ikke såre mig. Det er jeg for sød til. Undskyld, slukker lige violinmusikken i baggrunden. Så..

Jeg vidste det godt. Men når man er under silent treatment er det nemt at forestille sig alle mulige andre årsager til at det ikke regner ind med sms'er. For hvordan vil det føles at opdage, at den ene date man sneg sig ud på, efter 3 tørke-måneder, ville ende med den velkendte følelse af røv og nøgler? Det ville jo ikke være skægt, vel? Men jeg ville også kunne bruge det som et påskud for at være deprimeret med deprimeret på, og æde wienerbrød til kvalmegrænsen, mens jeg gav mig selv skylden for ikke at kunne forføre så meget som en brødkrumme.

Men i dag gjorde jeg noget nyt. Bad ham om at slappe lidt af, da jeg aldrig havde sagt at jeg ville have en kæreste. Men at det var hans valg. Han blev flov. Skrev at han havde været for hurtig på aftrækkeren. Var fristet til at skrive at det var ok, men jeg lod telefonen ligge. Med min værdighed i behold.

Det er okay at manden ikke vil have en kæreste. Og jeg er egentlig cool med at vi bare dater. For now. Men det er virkelig et turn off, når en mand kæreste-panikker efter 2 dates og bailer fuldstændig.
Så rædselsfuld er jeg fandme heller ikke.

I care

2011-07-25T02:36:00.000-07:00

Det gør mig ondt med massakren i Norge. Det gør det faktisk. Og om jeg viser det ved at tænde stearinlys, være ekstra sød ved min mor eller fejer fortovet, er min sag.
Men det her er bare irriterende og inaktivt:

Og ja, jeg ved sgu da godt at jeg tager et Facebook statement alt for personligt. Men jeg er på sukker-afvænning og får silent treatment af Knuset, så jeg er ude med riven. Har prøvet at sove det hele væk. Hjalp ikke. Nu har jeg tapetseret entreén med blomsterhelvede. Ligner en idé jeg fik i en brandert.

Overvejer dog at gøre det samme ved mig selv.

Røvtur

2011-07-22T23:23:00.000-07:00

Det skal være sjovt at gå i byen. Eller i det mindste hyggeligt.

Men i aftes var direkte deprimerende. Regnen havde formentlig også noget at sige. 90% af byens indbyggere lå vel og dyrkede kvalitetstid med deres dyne. Og deres bedre halvdel (svin!)
Og mig? Jeg havde ikke hørt fra Knuset. Havde til gengæld røget 30 smøger og touperet mit hår. Skred på bar med en kollega. Sad med benene overkors og lyttede til middelaldrende mand med keyboard der eyeball'ede mig, mens han sang Hello Mary Lou.
Ved siden af os sad en psykisk syg mand der kastede med armbevægelser og beskyldte mig for at være fra udlandet. Drak ud og skiftede location. -Og endte med at sidde ved siden af en psykisk syg kvinde der sad og sang på russisk og med jævne mellemrum truede min kollega med en knytnæve.

Deprimerende, ja. Men aldrig kedeligt. Dét skal provinsen sgu alligevel have.

Nåhm, kom hjem ved 1 tiden og gik på hovedet i seng. Deprimeret. Også over Norge over alt det der. Nu må der altså gerne snart komme noget kærlighed og noget solskin. Tak.

Datingguide

2011-07-21T23:24:00.000-07:00

Alt den dating-erfaring burde jo bruges i en god sags tjeneste, så der ikke KUN er kommet fustration, kagespisning og skuffelse ud af det. På de følgende linjer finder du hermed en komplet advarselguide, til dig der overvejer at prøve lykken på den elektroniske kærlighedsti:

Stryg udenom profiler der:

Indeholder tonsvis af børnebilleder. Ikke alene er det hamrende uetisk at smække sit afkom derind, når de ikke selv har valgt det, det er også meget irrelevant for ens søgen. Det er vel ham der søger kæreste og ikke Oscar på 3 år?
Skriver at de har humor. Det indikerer som regel at det kun er dem selv der synes de er sjove.
Skriver sit telefonnummer i profilenteksten. Den behøver vidst ikke uddybes.
Kræver en kvinde der har styr på sit liv. Det er der jo INGEN der kan opfylde, for fa'en.
Beskriver sig selv som en fræk fyr.
Oplyser sin årsindkomst.

Har du lige akkurat haft held nok i sprøjten til at score en URL date, der ikke indeholder nogle af ovenstående kriterier, følger der hermed endnu en advarselguide, så du ved hvem du ikke skal inviteres på kaffe en anden dag.

Skynd dig hjem, hvis han:

Lader dig betale. Især hvis han oveni købet undskylder det med Jaeh.. jeg er jo lærling. Det er fair nok at han er fattig, men det er dårlig stil når man er på date med en kvinde (i hvert fald første gang).
Pludselig afslører at det faktisk kun er et par uger siden han blev single. Seriøst. Run, Forrest. Enten er han typen der ikke kan finde ud af være alene og derfor nøjes med pretty much anything, eller også er han ude og nyde sin nyfundne frihed. Dvs ny og uforpligtende sex.
Tjekker sms'er og tager opkald. Igen, det er dårlig stil. Og mænd med manglende manerer, gider vi ikke date.
Er racist eller på anden måde afvigende og forudindtaget. Jeg vil hermed spare dig for et forhold fyldt med fustration og endeløse diskussioner. Leave it.

Fodnote: Der har muligvis sneget sig et par generaliseringer ind i guiden. Er du large og kan se gennem fingrene med det meste, så husk i det mindste den primære huskeregel: Gå efter mavefornemmelse og god øjenkontakt.

Fodnote II: Guide til mændene udkommer snarest. Når jeg har overskud. Og mere kaffe.