mandag den 19. november 2012

Indsæt selv overskrift

Det har været en god weekend. Fredag drak jeg Bailey med en veninde, snakkede om gamle dage og tjekkede ekskærester på Facebook. Lørdag lå jeg i benlås med TFM og var meget tæt på at være en lykkelig kvinde. (tæt på lykkelig - det er altså store sager)

Piloten er røget i svinget. Viste sig at være 'den indadvendte type', der synes det hele var meget svært - sådan noget med at lære en ny kvinde at kende. Havde ikke overskud til støttepædagogik, så jeg lod den løbe den ud i sandet, uden at blive forvirret, desperado eller ked. Og nej, det var ikke fordi interessen manglede. Faktisk.
Det er fremskridt. På den udviklingsmæssige front.

Desuden er jeg jo pisseforelsket i noget højt mandfolk der inviterer mig på hemmelig fødselsdags-udflugt. På Fyn. Om 10 dage. Og med min nye hulahop-ring og lidt indbildning kan jeg tage indløse gaven som en ny og forbedret kvinde.
Btw, lad være med at brug sådan en tingest i bar mave. Med et spejll i nærheden. Pludselig står det meget klart hvor lidt fit man egentlig er. Og hvor lidt charmerende det ser ud, når hårdt materiale borer sig ind i flæsket med 300km/t, hvert andet sekund.

Anyways, er startet i skole. Er ovre den selvstuderende periode, og er nu i en rigtig klasse med undervisning, tavle, andre mennesker og sårn'. Det bliver jeg glad for. Selvom cykelturen derud var tæt på at slå mig ihjel. På vej hjem trak jeg cyklen og krængede den ind mellem kirkegårdens hække for at besøge min far.
Kommer altid til at tænke Rasmus Seebach 'Den Jeg Er', når jeg besøger den skaldede sten.

Selvom jeg nu aldrig knokler,
og aldrig rigtig når at købe blomster.
så besøger jeg stadig gravn',
Her ser så tooomt ud. 

Nå, sorry for det ustrukturerede indlæg. Er træt. Og løbet tør for kaffe.

10 kommentarer:

  1. Hula hop eller ej, lyder skønt med en udflugt, og den hemmelige af slagsen er jo virkelig værd at vente på :-)

    SvarSlet
  2. Pisseforelsket i en gut der ikke er sund for psyken og samtidig skodder en sløv pilot - kærlighed er virkelig en finurlig størrelse. Hvordan du dribler hele dette show er mig en gåde nogle gange. Jeg ville selv have svært ved at bevare facaden overfor en jeg mentalt var utro, men det er jo så sådan jeg fungerer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mentalt utro. Hvad ved du om hvilke aftaler vi har indgået vedr. monogami? Jeg bevarer ikke nogen 'facade'.

      Hvad der er dine normer/grænser/behov er ikke mine, og hvorvidt han er sund for mig og den udvikling og vej jeg har valgt, ved du naturligvis intet om. Ydermere får bloggen kun en brøkdel af hvad der sker i mit liv, og hvis jeg 'skodder' en mand, så har jeg haft en god grund til det. I det her tilfælde: en ret god grund, da der gik andre ting forud end at han 'bare' var sløv.

      Ja, jeg er forelsket. Til op over begge ører! Og det er stort for mig. Heldigvis har jeg gode venner (og læsere) der støtter mig, og undlader at dømme og kritisere min situation, fordi de selv har nogle andre værdier.

      Slet
  3. Jeg tænker det må være rart med bloglæsere, der har forskellig syn på det du laver og skriver. Man bliver vel klogere af både den kritik man føler er positiv og den der er negativ ? Jeg bliver i hvertfald klogere af at læse din blog selvom jeg ikke altid har de samme holdninger som dig.
    Jeg er heller ikke enig i dine værdier og giver Rasmus ret i at det må være svært at bevare fascaden med flere jern i ilden.
    Det betyder ikke at jeg dømmer dig, men har en anden holdning og so what ?

    Jeg er ikke i tvivl om at det du gør, gør du 100 procent og du virker meget velovervejet, men såfremt du kun vil have kommentarer der støtter dig og dine holdninger synes jeg du skal gøre opmærksom på det..



    SvarSlet
    Svar
    1. Det ER rart med læsere der kommer med forskellige synspunkter, støtte, kritik etc. Men der er mange måder at aflevere budskabet på. Og jeg synes Rasmus' kommentar var enormt nedladende og fordømmende.

      Jeg synes jo fx ikke selv at jeg har mange ild i ilden. Det kan kun JEG mærke. Derfor er det provokerende at andre mennesker (som i øvrigt kun kender mig ud fra en blog) går ind og bedømmer hvordan tingenes tilstand ser ud.

      Ja, du er af en anden holding og det er selvfølgelig helt acceptabelt. Jeg er slet ikke tvivl om at mange af jer er kærlige, velmenende mennesker.
      Men man kan også blive træt af at blive belært om den samme sang igen og igen.

      Slet
    2. Alternativt kan man jo lade være med at læse med, hvis 'showet' er så fucked up.

      Slet
  4. Amen sister. til det sidste der.

    SvarSlet
  5. Noget helt andet: Jeg gad godt vide, om den der hulahop ring, rent faktisk virker. Det lyder ubehageligt, og jeg kan levende forestille mig, hvordan den vil bore sig ind i min bodegamave (="netop-lige-født-mave"). Men hvis det virker, så skal det sgu prøves!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den mest behagelige træningsform jeg endnu har prøvet. Det er hårdt, men ikke så hårdt at man er ved at brække sin lever op.
      Når man først er blevet rigtig god, kan man tilmed se fjernsyn, skrive sms'er imens m.m.
      Jeg kan allerede se det på min talje, efter en måned.

      Men vælg en ring med lidt vægt på, så kroppen skal arbejde for at holde balancen og koordinationen. (1,5 - 2,5 kg)Jeg har den på 1,5 kg, men i Fitness.dk bruger jeg den tunge.

      Jeg vil i hvert fald anbefale dig at anskaffe en. Hey, couldn't hurt :)

      Slet
    2. Du sælger det godt! Og så har jeg endnu en ting til juleønskesedlen...Så er der kun tilbage at håbe på, at sådan et kejsersnitsar godt kan holde til lidt booty-shakin' :-)

      Slet