Tak

Når jeg er på bloggen, sidder jeg for det meste og våger over mit kommentarfelt. Orker ikke at skrive flere deprimerende indlæg om forlist forhold, kæderygning og mindreværd. Vil hellere labbe alt støtten til mig, fordi det pt er det eneste jeg kan overskue. Hellere balsam på sjælen, end mere benzin på bålet.

Men jeg er dybt taknemmelig over at så mange har brugt tid og overskud på at fortælle deres historie.

Selvom det måske ikke er det fedeste at sidde og læse om dumme svin der bedrager og forlader deres kærester, så har det hjulpet på mit personlige synspunkt og givet mig en følelse af at utroskab ikke er noget der opstår, fordi man møder sådan en som mig. (Ja, så høje tanker havde jeg om mig selv)

Det har jeg for så vidt også stadig. Men de er stærkt reduceret. Og det kan mine læsere altså godt tage 80% af æren for. De resterende 20% til min omgangskreds og min handledygtige søster der ringede til TFM og var mit talerør. Fordi jeg ikke kunne selv. (At der så ikke kom andet ud af det, end en ufattelig tavs mand der hurtigt afsluttede samtalen er en anden sag)

Tak.

I aften skal jeg til fest. Med mine singleveninder. Er over-HOVEDET ikke tilnærmelsesvis i humør til det. Men det tvinger jeg mig selv til. For jeg er stadig ung. Og smuk (siger min mor)

Hvidvin og grillmad, here i come.