lørdag den 31. december 2011

Status

Blogger for en gangs skyld uden røg. Sådan er det når man tjekker ind på ikkerygehjem.dk mellem jul og nytår.  Hvor kyssene er gratis og man skal stille en ekstra kop frem hver gang man brygger kaffe.

Har været indlogeret  hos Fantastisk Mand i 5 dage. Fem dage. Længe nok til at tarmsystem muligvis er gået permanent i stå og jeg har glemt hvordan man sover alene med en dyne. Længe nok til at jeg ikke aner hvordan jeg skal få opsummeret de sidste ni dage i ét indlæg.

Derfor laver jeg en statusopgørelse over 2011, det djævelske år, og siger tak for dette år. Til jer. Til mig selv fordi jeg har formået ikke at hænge mig selv i mine nicotingule gardiner i et anfald af sortsyn.

Uddannelse:
Tænk at det er muligt - 2 år på samme studie uden at kløjes sidelæns af skoletræthed og modløshed. Er stadig imponeret og vil formentlig være det til den dag jeg står med en færdigskrevet bachelor i hånden. Overlevede 9 uger i psykiatrien og kan gå 10 uger i møde i 2012. Oh happy day.

Kærlighedsliv: 
Det herrens dating-år. Den ene knallert efter den anden og en masse skuffelse over at den og den knallert ikke ringede. Gav til sidst op og accepterede mere eller mindre min skæbne som pissesur og promiskuøs kaffetante. Indtil tidsfordrivkaffe-date sparkede alt bagover. Og inviterede mig ind i en verden jeg indtil nu kun havde forestillet mig. Af den lyserøde slags. Ved ikke hvordan det ser ud med 2012. Men jeg håber fandme det er vedvarende.

Kunne godt tilfløje flere punkter, men hverken familie eller venskabsmæssigt er der sket noget mindblowing. Plus at jeg har et stort nytårsbord jeg skal dække. Som gerne skulle imponere Fantastisk Mand. Ja, er stadig i dén fase. Er miss freakin' overskud.

Godt nytår til jer alle. Vi ses i 2012.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar