lørdag den 30. april 2011

Tager lige støvsugeren..

Definitivt slut med fysioterapeut. I hvert fald for mit vedkommende. Ved ikke hvordan det ser ud ovre i hans liv, men jeg har slukket for mit grønne lys. Sms'ede på den kommunikationsbesværede måde igår. Hvor jeg blev olm og han blev defensiv. Og ja, jeg ved godt at den slags ikke burde tages over mobilknapperne, men manden bruger tilsyneladende ikke det der med at dukke personligt op. Eller tage sin telefon. Så ham smider vi i kassen sammen med andre båtnakker og forliste forhold.

Skal have muget ud i tilværelsen. Samler tilsyneladende på negativ energi og dumpingkarma. Hvilket var til at leve med, hvis jeg så kunne finde ud af at smide det ud igen, frem for at fortsætte et liv hvor dårlige erfaringer er vedhæftet som en stor tung fil.

Så.. kaffe, smøger, sunshine. Ny dag, mand! Tager lige støvsugeren og giver lejligheden en overhaling, mens jeg visualiserer at mit eget sind får samme omgang. For nullermænd og andre vatnisser. Tjek!

2 kommentarer:

  1. Carpe Diem, og Karma, og håber du får en dejlig weekend, og at du får ryddet godt op i tilværelsen.

    SvarSlet
  2. Lyder som en god idé at få ryddet op - over alt.

    SvarSlet